Vi pakkede vores ting mens vi spiste morgenmad, og lidt før kl. 10 tjekkede vi ud fra hotellet, vi havde godt 280 km foran os til Townsville. Turen gik gennem det ene område efter det andet med sukkerrør og mango plantager.
Sukkerrørs markerVi ankom til vores hotel Ibis, med lidt besvær, GPS’en havde placeret gaden hvor hotellet lå forkert, noget jeg aldrig har oplevet før, så vi måtte bruge et gammeldags kort til at finde hotellet. Vores værelse var ikke klart, men receptionisten fandt os et andet værelse som var rengjort.
Hotel Ibis i TownsvilleVi brugte ingen tid på udpakning, kun en enkelt overnatning, så minutter efter var vi igen nede i bilen, vi skulle finde færgehavnen, hvorfra færgen til Magnetic Island sejlede. Vi fik købt en billet og reserveret tid til næste dag kl. 10:45.
The Strand, en menneske skabt strand, var vores næste mål. Vi gik turen langs The Strand mens vi nød det dejlige vejr, 27 grader og høj sol.
The Strand 
The StrandVi kørte tilbage til centrum, vi skulle finde gågaden og et sted at spise frokost. Vi parkerede bilen et stykke fra centrum og gik det sidste stykke. Vi kom gennem Flinders Street East, som dømt ud fra antallet af barer og restauranter var stedet det skete i Townsville. Til gengæld var gågaden stedet hvor det IKKE skete, hele gaden var gravet op i midten og byggepladsen hegnet ind med højt hegn, så man ikke kunne se begge sider på en gang. Vi var derfor nødsaget til at tage en side af gangen. Det gik nu relativt hurtigt, for i den ene ende af gaden var samtlige butikker tomme, 20 - 30 butikslokaler side om side tomme.
Townsville Frokosten blev indtaget på The Brewery, som havde til huse i det gamle postkontor, en meget flot og stilfuld bygning.
Det var en dejlig varm aften der mødte os, noget vi ikke havde oplevet siden Darwin, vi begav os over til en Indisk restaurant vi havde kigget ud tidligere på dagen. Vi fik rigtig god spicy indisk mad, som vi belært af erfaring blev skyllet ned med vand, man kunne ikke købe alkoholiske drikke på restauranten, til gengæld kan man medbringe sin egen vin eller øl. Det er i øvrigt et udbredt fænomen i Australien at man kan medbringe sin egen vin, mest på restauranter som ikke serverer alkohol, men også andre restauranter tillader at men medbringer sin egen vin, nogle steder skal man betale en mindre gebyr per gæst.
Vi sluttede aftenen af på The Shed, en kombineret bar til kl. 22 og diskotek efter kl. 22, forskellen bestod vist mest i hvor højt de spillede musikken, og gennemsnitsalderen faldt betragteligt efter kl. 22.
Townsville til Magnetic Island 5. juni 2010
Vi var hurtigt ude af værelset fordi vi ikke havde pakket særligt meget ud. Så vi ankom til færgehavnen godt en ½ time før færgen skulle sejle.
Kl. 10:45 var der afgang fra Townsville og godt 35 min. senere var vi klar til at køre i land på Magnetic Island. Øen ligger godt 8 km øst for Townsville, og fungerede under 2. verdenskrig som adgangskontrol til Townsville. Øen havde på toppen et kanonanlæg, som kunne beskyde skibe på op til 20 km afstand.
Townsville set fra vandetVores hotel Arcadia Beach Guest House, lå kun få minutters kørsel fra havnen, perfekt placeret lige ud til vandet. Vi havde booket det bedste værelse på stedet, så vores værelse og balkon fylder hele bredden på hotellet og med direkte udsigt til vandet. Alle værelser har navne, vores hedder Lovers Bay.
Arcadia Beach Guest HouseEfter indtjekning fik vi en orientering om hotellet, øen og de forskellige badesbugter. Hotellet som huser alt fra vores værelse til telte i baghaven, havde også 2 køkkener og en stor grill.
Japansk fotostop ved Arthur BayVi valgte at køre en rundtur på øen, dels for at få shoppet lidt ind til aftensmaden og dels for at finde nogle gode strande til badning og snorkling. Vi shoppede først og kørte så forbi hotellet med madvarerne, før vi kørte til Florence Bay, hvor vi fik slappet lidt af på stranden og jeg fik snorklet i bugten.
Florence Bay
Florence BayEfter et par timers afslapning kørte vi til The Forts, kanonstillingen, kørte er nok lidt meget sagt, for de sidste 2 km foregik til fods. Vores mål var dels at se stillingen og udsigten derfra, men også undervejs at se koala bjørne i deres naturlige miljø. På vej op lykkedes det os at se en koala, som dog ikke vidste den havde gæster, for den sov ufortrødent mens vi tog billeder.
Sovende koalaOppe på toppen var der en fantastisk udsigt over øen og havet omkring, og vi kunne tydeligt se Townsville og fastlandet.
The Forts
The Forts2 km op betyder også 2 km ned igen, her så vi udover den koala vi før havde set, endnu en som var i gang med at fylde hovedet med eukalyptus blade, som er det eneste en koala spiser. Det tager i øvrigt flere dage for den at fordøje bladene, hvorfor den sover ca. 23 timer i døgnet.
Tilbage på hotellet var mørket så småt begyndt at sænke sig, så vi badede og begyndte så småt at gøre klar til aftensmaden. Der var kø ved grillen, så det tog lidt længere tid end beregnet før vi kunne sætte os til bords og indtage maden, bøffer, røget ribben og hvidløgs pølser garneret med hjemmesnittet salat ad libitum.
Efter maden gik vi langs stranden, dels for at få sand i skoene og dels for at få brændt nogle af kalorierne af. Vi endte på en Italiensk cafe, som dog var ved at lukke, men de kunne henvise os til en sportsbar lidt længere op ad gaden. Sportsbar lød helt fint i mine øre, Danmark skulle jo spille mod Syd Afrika, lidt senere. Men men Australiens nye tennis darling skulle spille finale i France Open og den Australske fodbold landshold skulle spille mod USA, så det var svært at overbevise dem om, at de skulle vise Danmarks kamp. Jeg prøvede alt, selv Mary tricket virkede ikke, indtil der var omskiftning i baren. Her fik jeg en tjener til at skifte kanalen på et TV til Eurosport, som i DK viste kampen, men Eurosport i Australien vist sejlads. Så der blev ingen fodbold den aften, og efter at have hørt om kampen og resultatet gør det heller ikke så meget.
Magnetic Island 6. juni 2010
Vi vågnede op til lyden af bølge skvulp og gjorde os så klar til at spise morgenmad på balkonen.
Morgenmad på balkonenVi fortsatte vores rundtur fra dagen før og vores første mål var Horseshoe Bay, men på vejen kom vi forbi noget vi troede var et marked i Alma Bay, så vi stoppede for at se lidt nærmere på det. Det viste sig at være en slags marked med boder som man normalt ser, men også boder med oplysning om miljø og lign. Det var nemlig World Ocean Day, en dag om året hvor man mødtes for at rense strandene for alskens skidt og møj.
Efter en hurtig rundtur på markedet, kørte vi videre til Horseshoe Bay, på den nordlige del af øen. Vi gik en tur frem og tilbage på promanden, og besøgte et par af butikkerne.
Horseshoe BayPå vej mod Rocky Bay kørte vi forbi hotellet og smurte nogle sandwich til frokost. Men vi missede åbenbart nedgangen til Rocky Bay, for vi endte i den næste i rækken Picnic Bay, vi valgte at spise vores frokost her, mens vi sad og nød udsigten udover vandet.
Frokost i Picnic BayEfter frokosten forsøgte vi igen at finde Rocky Bay, og efter et par forgæves forsøg fandt vi nedgangen til stranden. Det mærkelige var at alle strande her er mærket med store skilte, ikke denne, forklaringen fandt vi måske malet på en stor sten ved begyndelsen af stien, NUDE BEACH, eller på dansk nudist strand. Ifølge Lonely Planet var det den bedste strand på øen, men nu overtaget af nogle fjolser i Adam og Eva kostume.
Rocky Bay, nudist stranden Vi valgte at køre tilbage til vores egen strand, lige foran hotellet, hvor vi fik os et par timer i solen.
Tilbage på værelset blev der sat gang i skriveriet, 3 ½ dag bagefter, mens solen stille og roligt gik ned.
Vi lavede samme arbejdsfordeling som dagen før, jeg knoklede med grillen, mens Susanne snittede lidt salat. Menuen var også den samme, vi havde nemlig handlet stort ind.
Magnetic Island 7. juni 2010
Hotellets Rolls Royce, som man kunne blive hentet i ved havnenVi spiste igen vores morgenmad på balkonen, mens vi nød morgen solen, eller rettere formiddags solen, det var en dejlig varm morgen med høj blå himmel.
Efter vi havde spist, var planen at køre til West Point på den, mærkelig nok, vestlige del af øen, på kortet var vejen vist som 4 WD, men vi forsøgte os alligevel i vores meget 2 WD bil. Det gik også fint til ca. 2 km fra West Point, der blev vejen i så dårlig kvalitet at vi valgte at vende om. I stedet kørte vi til Cockley Bay, som efter sigende skulle have et skibsvrag liggende på stranden. Men efter en del søgen på og omkring stranden, måtte vi opgive at finde vraget, det nærmeste vi kom var et par både som lå på bunden af den meget lav vandede strand.
Cockley Bay uden skibsvragDet var to skuffelser på en formiddag, så vi besluttede at køre forbi hotellet og smøre lidt frokost for så at tage på stranden. Vi tog den hjemmesmurte frokost med til Alma Bay, hvor der var både borde og stole som vi kunne bruge.
Frokost på Alma BayDet var en meget fin strand, men på grund af de mange træer og palmer var det meste af stranden i skygge, så efter vi havde spist kørte vi tilbage, 600 m, til vores egen strand som var i fuldstændig sol.
Før vi kørte tilbage til hotellet gik vejen forbi supermarkedet dels for at købe ind til aftensmad og dels for at få lidt foder til Rock Wallabies, en lille kænguru art som lever i klipperne langs stranden, som kommer frem når solen går ned.
Vi kørte ud til klipperne hvor de kommer ned med vores medbragte mad, og rigtigt nok der var masser af små Wallabies som mere end gladelig spiste vores medbragte gulerødder og nødder.
Wallabie,lille kænguruDet gav os en god mulighed for at komme rigtigt tæt på dem, mens de indtog maden.
WallabiesOm aftenen var der igen dømt grillaften på hotellets grill, maden spiste vi på balkonen til lyden af bølgernes sagte skvulpen mod kysten.
Arcadia Beach Guest House
Fed tur
SvarSlet