Agnes Water til Airlie Beach 31. maj 2010
Vi var tidligt ud af sengen denne morgen, da vi skulle køre de lidt mere end 700 km mod nord til Airlie Beach. Receptionen var ikke åben så vi smed nøglen i brevsprækken inden vi begav os ud på landevejen.
Vejret var dejligt med høj sol og ikke en sky på himmelen, men temperaturen var kun 13 grader.
Tropical Capricorn
Vi lavede et kaffe stop ved Tropical Capricorn, den linje gennem den sydlige halvkugle hvor det skiller om solen står i nord eller i syd kl. 12, syd herfor står solen altid i nord både sommer og vinter, mens nord herfor står den i nord om sommeren og i syd om vinteren.
Tropical Capricorn
Det fænomen har vi haft lidt sjov med under vores rejse hernede, specielt i starten hvor vi troede at solen stod i syd ved middagstid, men den stod i nord.
Tropical Capricorn
Frokosten blev spist mens vi kørte, den bestod af frugt og sandwichs som Susanne smurte mens vi kørte.
Vi ankom til Airlie Beach omkring kl. 15:30, og tjekkede ind på vores hotel Sunlit Waters, som lå lidt oppe for havnen med en fantastisk udsigt til vandet og solnedgangen. Resten af eftermiddagen blev brugt på afslapning på vores balkon.
Udsigten fra vores værelse
Efter badning og tøjskifte begav vi os ned i byen for at finde et sted at spise. Vores valg blev et back packer sted, Mamma’s Boys, hvor vi spiste god pasta, til en meget god pris.
Mamma's Boys
Airlie Beach 1. juni 2010
Vi havde hjemmefra booket os på en tur til Whitsundays Island, 74 øer udfra kysten hvoraf 8 er beboede og beliggende i The Great Barrier Reef. Vi blev samlet op af en bus lidt i kl. 8 og kørt ned til havnen hvor vi gik ombord på Voyager vores tur skib for dagen.
Vi skulle besøge 3 forskellige øer under vores tur og den første var Hook Island, som også var turens snorkle sted, derudover fik vi en sejltur i en halv undervandsbåd, underste del af skibet er lavet af glas som man så side nede i under vandoverfladen.
Coral
Snorklingen var fantastisk med masser af forskellige koraller og fisk, helt på højde med hvad vi har set i det Røde Hav, desværre havde vi kun en time til snorkling. Øv øv.
Coral
Undervandet
Tilbage på båden sejlede vi til Whitehaven Beach, den bedste/flotteste strand i Australien, undervejs blev der serveret frokost.
Whitehaven Beach
Whitehaven Beach var utrolig flot, med det hvideste og det fineste sand, så fint at det mindede om gips, og med den blå kontrast fra havet og himmelen var det vel så tæt på paradis, man kan komme her på jorden.
Whitehaven Beach
Whitehaven Beach
Vi nød nogle gode timer på stranden og i vandet, før det igen var tid til at sejle videre.
Vores næste stop var på Long Island, som var hjemsted for en stort resort, hvor vi kunne bade dels fra stranden og dels i deres swimmingpool. Vi valgte at lægge os på stranden og slappe lidt af i skygge af palme. Inden vi skulle sejle videre lykkedes de os at se en kænguru, en af de få vi har set udenfor fangenskab, hoppe rundt mellem palmer og planter og spise.
Kænguru på Long Island
Vi havde faktisk hjemmefra troet at vi skulle se kænguruer i massevis, men de masser vi har set har desværre været døde langs landevejene og ikke hoppende rundt i landskabet.
Vi sejlede tilbage til havnen i Airlie Beach, hvor bussen holdt klar til at køre os tilbage til hotellet.
Havnen i Airlie Beach
Vi valgte at spise på samme sted som aftenen før. Vi sluttede aftenen af på en irsk pub, som reklamerede med at de ville vise fodboldkampen mellem Australien og DK. Vi var klart i undertal, faktisk var vi de eneste danskere i baren, ikke at det betød noget førend Australien scorede kampens enlige mål, det løftede stemning betragteligt ved alle andre borde end vores. Jeg vil undlade og skrive hvad jeg mener om kampen.
Airlie Beach 2. juni 2010
Efter morgenmaden tog vi bilen og kørte lidt rundt i byen, inden vi gik på stranden og nød det gode vejr, igen med flot solskinsvejr og temperaturen kom op på 24 grader, ikke dårligt når man tænker på, at den første vintermåned startede i går.
Airlie Beach
Airlie Beach
Frokosten blev indtaget på den Gyldne Måge, hvorefter vi gik lidt rundt i byen og vindues shoppede mens vi ledte efter et sted hvor vi kunne komme på nettet. Det lykkedes at komme på nettet, men ikke at få lagt billeder ud på nettet.
Opdatering af bloggen
Tilbage på hotellet satte vi os på balkonen og nød solnedgangen ud over havnen.
Inden aftensmaden besøgte vi en back packer bar, Magnums, her mødte vi 2 kokke, Richard og Gimmy, som arbejdede på den lokale kokkeskole som instruktører. Det var et par muntre og underholdende fyre, så vi besluttede at spise aftensmad sammen, og godt det samme, fordi det var blevet halv sent, så de fleste køkkener var lukkede, men med deres forbindelser fik de køkkenet på Hotel Airlie Beach åbnet. Inden vi skiltes blev vi inviteret til middag på Hotel Jupiter i Townsville på søndag kl. 18, det er en test middag lavet af den nye chefkok, som de to skal vurderer. Så nu skal vi finde ud af om vi kan komme fra Magnetic Island til Townsville, og ikke mindst retur, på søndag aften.
Inden vi gik tilbage til hotellet, svingede vi forbi den lokale natklub, Mama Africa, hvor vi måtte konstaterer at vores musik smag ikke er i overensstemmelse med den musik de spillede der, så efter en enkelt var vi ude af døren igen.
Mama Africa
Airlie Beach 3. juni 2010
Vi besluttede mens vi spiste morgenmad, at vi ville lave aftensmad selv, og gerne noget vi kunne tilberede på hotellets grill. Vi kørte ud til et shoppingcenter som lå lidt udenfor byen, ja faktisk lå det i en anden by, Canonvalle. Her var både et stort supermarked, slagterbutik og et par cafeer hvoraf en havde WiFi, godt nok mod betaling. Så efter vi havde handlet ind, gik vi på cafeen og drak en kop kaffe mens vi tjekkede mails og opdaterede Bloggen.
På vej tilbage til hotellet lagde vi vejen forbi den Gyldne Måne, så jeg kunne få lidt “sund” frokost, Susanne havde købt melon som hun ville spise til frokost.
Kakadue på besøg
Efter vi havde spist lagde vi os ved hotellets pool og nød eftermiddagssolen, eller så meget vi nu kunne få den til at skinne gennem det tiltagende skydække, det begyndte unægtelig at ligne regn.
Afslapning ved poolen
Vi havde købt T-Bone steaks, røde australske frankfurter og 1 ostepølse som jeg grillede, mens Susanne gjorde salaten klar, til dessert fik vandmelon.
Vi gik ned på Magnums hvor vi igen mødte de to kokke fra dagen før, dog i væsentlig bedre stand end vi havde set dem dagen før, i hvert fald til at begynde med.
Gimmy, Richard & mig på slap line
Vi sluttede aftenen af på en irsk pub hvor der var et live band som spillede blandet musik fra både nu og før, vi fik da også svinget ballerne inden vi brød op omkring ved midnatstid, på det tidspunkt lignede de to kokke dem vi mødte dagen før.
søndag den 30. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
hej med jer nu har vi fundet ud af hvordan vi kan skrive til jer på bloggen så det er dejligt bedre sent end aldrig.
SvarSletdet er dejligt at vi kan følge med i jeres oplevelser tak for det
kærlig hilsen de gamle i borup