Vækkeuret ringede tidligt denne morgen, 05:00, vi ville blive afhentet kl. 6:30 nedenfor lejligheden og kørt til lufthavnen, transporten havde vi booket via det lokale turistkontor allerede om torsdagen.
Efter morgenmaden hankede vi op i vores sager og gik ned på gaden for at vente på bussen, troede vi, for der kom ingen bus, i stedet kom en stor Chrysler limousine med chauffør i jakkesæt og slips. Så vi ankom statsmæssigt til lufthavnen i Perth, det eneste der manglede var den røde løber. Den var til gengæld rullet ud indenfor ved Qantas check-in skranker. Susanne mente det var fordi Qantas farve er rød, men hun kan mene hvad hun vil, jeg VED det var for vores skyld.
Indtjekning og security gik igen uden nogen nævne værdige problemer, så vi havde en god time inde i transit området inden vores afgang til Darwin.
Vores fly afgik til tiden 8:30, og selve flyveturen tog 3 ¼ time, men med en tidsforskel på 1½ time landede vi i Darwin kl. 13:15, vejret var skyet, men temperaturen var 31 grader. Vi var kommet tættere på Ækvator, det var tydeligt at mærke.
Vores kufferter kom ret hurtigt, og i mens vi ventede havde vi booket os på den lokale Airport Shuttle, som kørte os direkte til vores hotel Value Inn. Vores værelse er nok det mindste hotelværelse vi nogensinde har haft, det kan vidst bedst beskrives som et garderobeskab med en bøjlestang, TV og et køleskab. Jeg vidste godt, da jeg bestilte værelset, at det var småt med plads, men det blev bestilt på grund af dets placering, lige i midten af byen, med restauranter, cafeer og barer lige udenfor vores hotel, og selvfølgelig til en god pris.
Vores værelse på Value Inn, Susanne står i biblioteketUdpakning og udpakning er så meget sagt, men vi fik taget nogle af vores ting ud af kufferterne, og placeret dem på den ekstra seng der var i værelset. Vi iklædte os lidt mere tropisk lignende tøj, og drog så ud i Darwin down town for at se lidt på stedet. Det var søndag så de fleste butikker havde lukket, så det blev en hurtig tur rundt, men nok til at sveden kom frem på panden. Så vi tog et pitstop på Monsoon Bar, hvor vi fik slukket tørsten, og bragt væske balancen i orden.
Tilbage på hotellet fik vi badet og skiftet tøj, inden vi spiste aftensmad på en italiensk restaurant Uno. Det var en varm aften (28 grader), den varmeste vi har oplevet i Australien, men som en af de “indfødte” fortalte os, så bliver de aldrig under 20 grader i Darwin. Aftenen sluttede vi af på Monsoon, hvor der var levende musik, faktisk et ret godt band, som spillede både 80’ musik og hits fra i forgårs.
Monsoon BarDarwin 17. maj 2010
Godmorgen til den anden dag i Darwin, var omkring kl. 8:00, for halvdelen af dem der sov vores værelse, den anden halvdel sov til kl. 9:15, men så var han også helt udhvilet. Jeg spiste morgenmad på værelset, i restaurations afsnittet, læs stående ved siden af sengen, Susanne spiste i biblioteket, læs sengen med en rejsebog i hånden.
Vejret var stadig gråt, og det havde regnet en del i løbet af natten, men temperaturen var 26 grader, da vi startede på vores byrundtur. Vi startede med at besøge en turarrangør, for at bestille en tur til Litchfield National Park til den 18/5. Susanne havde nemlig fundet turen til næsten halvpris i en af de brochure, hun havde fået i lufthavnen.
Vores gåtur startede officielt ved St. Mary Church, og som andre “historiske” bygninger i Darwin relativ nyopført, grunden, i 1974 juleaftensdag ramte cyklon Tracey, Darwin og ødelagde 95% af Darwins dengang 11200 huse, deriblandt kirker og rådhuset.
St Mary's ChurchRådhuset har man bevaret de to endegavle som står som monument og minde om cyklonen.
Det gamle rådhusVi gik gennem gågaden, som nu havde alle butikker åbne, ned mod havnen, undervejs passerede vi det nyligt anlagte havnebassiner hvor af det ene er et bølgebassin. Bassinerne er anlagt så man kan bade året rundt i havvand, ikke fordi de er bange for hajer, de er der selvfølgelig også, men på grund af små vandmænd, brandmænd eller som de kalder dem Box Jelly Fish, men fangarme som kan være dødbringende.
Havnen med havnebassinetUde på en af molerne, Stoke Hill Wharfe, spiste vi frokost, mens vi sad og nød udsigten udover vandet, vi spiste asiatisk mad, som kun halvdelen af selskabet syntes om. Vi gik samme vej retur, dog på modsatte side af gågaden, så vi var sikre på ikke at gå glip af noget. Inden vi kom tilbage til hotellet fik vi provianteret til vores tur i morgen.
Ellers stod eftermiddagen på lidt tøjvask og badning, inden vi fandt en internet cafe hvor vi kunne tjekke vores mail, og få opdateret bloggen.
Aftensmaden blev indtaget på restaurant The Tap, menuen stod på fisk og skaldyrssalat, det er i øvrigt sjældent vi har mødt en restaurant i dansk forstand, med tjenere der tager ordre ved bordet, serverer maden og tager betaling når man er færdig med at spise. De fleste steder Down Under ligner lidt cafeterier derhjemme, hvor man bestiller og betaler sin mad i baren, og derefter selv henter den når er færdig. Måske er der led i en større sundhedsplan med indbygget motion før maden, for sunde det vil de være, i hvert fald hvis man skal tro deres politikere, de har lige sat afgiften på cigaretter op med $2,00 pr. pakke, så de nu koster $14,75(kr.74,00) for 20 cigaretter, alt i sundhedens tegn.
Darwin 18. maj 2010
Vi var tidligt ude af sengen, vi skulle til Litchfield National Park, og bussen kørte kl. 7:20, fra et hotel ca. 15 minutters gang fra vores. Vejret var gråt og der var regn i luften, det til trods var der 26 grader allerede på denne tid af morgenen.
Bussen afgik planmæssigt, Litchfield lå ca. 120 km syd for Darwin, undervejs gjorde vi stop ved Jumping Crocodile, oversat til dansk springende krokodiller. Hvis man ville med ud på båden og se krokodillerne springe ud af vandet skulle man betale ekstra, Susanne havde ingen ønske om at “klappe” en krokodille, så jeg tog turen alene.
Bådturen startede kl. 9:00, vi sejlede op af Adelaide floden, en flod med masser af saltvandskrokodiller, en for hver 75 meter, eller rettere sagt en hun som lever i sit eget territorie, og en han har optil 20 hun krokodiller i sit område, ikke dårligt når man tænker på at der ikke følger en svigermor med til hver af dem…Undskyld svigermor. Hunnerne vokser de første 10 leveår og bliver optil 2½ meter, mens hannerne vokser hele deres liv, lidt ligesom os mænd når vi stopper med at vokse i højden så tager maven over. En han kan blive mere end 80 år gammel og den største krokodille man har fanget var mere end 8½ meter lang, så der er god grund til ikke at bade hvor som helst, så sent som i sidste uge fangede de en krokodille på 4½ m i et “sikkert” badeområde.
Springende krokodilleAllerede få minutter efter vi havde startet sejladsen var den første krokodille i sigte, en hun krokodille på godt 2½ m, måden de får krokodillen til at springe op af vandet forgik ved at de bandt et stykke kød, denne dag griseunderben, på en snor forenden af en pind, som de holdt et stykke over vandet, og når krokodillen så sprang op efter kødet blev det løftet højere op, så krokodillen havde det meste af kroppen ude af vandet.
Springende krokodilleI øvrigt en helt naturlig måde for krokodillen at få føde, de tager tit fugle som sidder i træerne tæt ved bredden som føde. Ved turens slutning så vi så endelig en han på 5,46 m, spørg mig ikke hvordan de vidste størrelsen så præcist, han havde kun et ben tilbage, i øvrigt ikke noget problem, resten var mistet i kamp med andre han krokodiller, men han var for doven til at springe efter maden.
Tilbage i bussen fortsatte turen til Litchfield og vores første stop var en restaurant hvor frokosten skulle indtages, vi havde smurt nogle sandwich “hjemmefra” så vi kunne med det samme begynde at spise. Vi kørte herefter til Wangi Falls, et vandfald med en pool, hvor man normalt kan bade, men det var her man ugen før havde fanget den 4½ m lange krokodille, så badning var forbudt indtil man var sikker på at der ikke var flere.
Wangi FallsVidere til Tolmer Falls, som vi observerede oppe fra og med en god udsigt over resten af Litchfield.
Tolmer FallsFlorence Falls var vores næste stop, hvor vi endelig kunne få lov til at bade, det var utroligt forfriskende at bade i poolen lige under vandfaldet.
Badetur i Florence FallsGuiden havde advaret os mod at kravle op på klipperne og springe ned i poolen, men der er jo altid nogen som ikke hører eller forstår advarsler, eller som måske tager advarsler som udfordringer, for mens vi var der var der flere som skulle prøve kræfter med klipperne for derefter at springe i poolen. En ung mand havde ikke helt timet sit spring udfra klippen så hans fod ramte klippen lige før han ramte vandet, resultat hans fod blev flænset op.
Florence FallsSidste stop på turen Magnetic Termite Mounds, kæmpe termit boer, som bedst beskrives med billeder så man kan se hvor store de er. Ydersiden på boet er hårdt som sten, og et bo vokser ca. 1 m per 10 år.
Termit bo, ret imponerende!
Termit boTilbage i bussen, gik turen tilbage til Darwin, hvor vi landede på vores hotel omkring kl. 18:30, badning og tøj skifte inden vi skulle ud at spise.
Vi valgte igen at spise på UNO, god italiensk mad, pasta og pizza, inden vi sluttede aftenen af på Monsoon.
Darwin 19. maj 2010
Ingen vækkeur til at vække os, det til trods var vi relativt tidligt oppe, planen for dagen var at der ikke var nogen plan… Bare ren afslapning, lidt shopping, frisør og en tur på stranden eller rettere havnebassinet blev målet for dagen. Vejret bød på solskin, men der var nogen skyer på himlen.
Vi startede med en tur op gennem gågaden for lidt vinduesshopping samt for at finde en frisør. Frisøren faldt vi i en side gade, så nyfriseret gik vi ned til stranden, det var onsdag så der var meget tomt, og vi havde derfor ingen problemer med at få en god plads.
Troldeagtigt træ i DarwinVi solede og badede i et par timer, og blev så enige om at vi havde fået rigeligt sol, læs stopsignal rød i hovedet(mig), Susanne bliver sgu bare brun. På vejen tilbage til hotellet indkøbte vi vores frokost i det lokale supermarked, og spiste den på hotellet.
Havnebadet i DarwinEt bad og tøj skifte senere var ellers på vej ud i byen igen. Vi valgte at besøge vores nabo hotel, hvis poolområde og pool er noget større end vores. Her fortsatte afslapningen resten af eftermiddagen, for min del på skyggesiden af solen.
Aftenen stod på thailandsk mad, noget af det bedste thailandske mad vi har spist udenfor Thailand.
Darwin 20. maj 2010
Efter morgenmaden gik vi ud i byen, det var igen en halvskyet morgen med omkring 30 graders varme. Vi havde planlagt at tage på sunset marked, et marked som kun er der torsdag og søndag mellem kl. 17:00 - 22:00, så vi ville finde ud af hvorfra bussen til markedet kørte. Det blev starten på en længere gåtur, dels fordi busstopstederne er dårligt markeret og dels fordi at bussen havde 2 timers drift. Undervejs gennem byen fandt vi en frisør så Susanne kunne få ordnet hendes hår, mens jeg gik tilbage mod hotellet begyndte det at smådryppe. Jeg var kun lige kommet tilbage til hotellet, da himmelen åbnede sig og regnen væltede ned, så planen om at sidde ved poolen og slappe af blev skrinlagt.
Gågaden i DarwinRegnen var taget noget af, da jeg hentede Susanne hos frisøren, og vi gik tilbage mod gågaden, hvor vi hyggede os resten af eftermiddagen. Busstopstedet fandt vi aldrig, så vi besluttede at vi ville tage en taxi i stedet.
Vejret var klaret helt op, da vi forlod hotellet for at finde en taxi, men luftfugtigheden var HØJ. Det lykkedes os at finde en taxi ret hurtigt, chaufføren kunne dog fortælle os at på grund af regnen tidligere var markedet blevet aflyst. Øv øv. Så der stod vi all dressed up and no place to go, det var tidligt at spise til aften, så vi gik lidt frem og tilbage i gaderne omkring vores hotel.
Darwin 21. maj 2010
Vi besluttede at tage en stille formiddag ved hotellets pool, solen skinnede fra en let skyet himmel, faktisk var det mest behageligt når solen var bag en sky, inden klokken var 12, var termometeret oppe på 33 grader.
Kanon på Esplanaden Eftermiddagen brugte vi på en gåtur nede langs Esplanaden, et stort grønt anlæg med masser af mindesmærker, mest fra 2. verdens krig. Darwin blev bombet af japanerne i februar 1942, hvor bl.a. 46 skibe blev sunket, og masser af mennesker blev dræbt.
Esplanaden
EsplanadenPå vejen tilbage kom vi forbi et sted hvor de opdrætter krokodiller, de havde også en butik, hvor man kunne købe alskens ting lavet af krokodille skind, og tro mig det var ikke billigt, den billigst lille dame taske kostede $1.200,00 (kr. 6.000,00) og en almindelig størrelse kostede $4.500,00 (kr. 22.500,00). Mens vi gik rundt i butikken kom en af de ansatte med en “lille” krokodille, på lidt over en meter, her fik jeg så lov til at klappe en krokodille, den føles meget anderledes end jeg troede, den var utrolig blød, specielt på maven.
Lille KrokodilleResten af eftermiddagen brugte vi på nabohotellet, hvor de havde tændt op i den store grill hvorfra de solgte store grillede pølser, så det blev aftenens menu.
Aftenen sluttede vi af på Wisdom, en bar med levende musik og dans.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar