Sydney 29. april - 4. maj 2010

Sydney 30. April 2010

Vi var tidligt ude i Sydneys gader, vejret var gråt og gaderne bar præg af at det ikke var så længesiden det havde regnet. Vi havde dagen før købt SmartVisit kort som dem vi havde i Melbourne, så siden vejret var som det var, besluttede vi at besøge de seværdigheder der var inden døre/under tag.

Første stop på turen var Operahuset, som ikke bare ude fra er fantastisk, men også indeni rummer en masse detaljer og finesser. Alt virker som om det var gennemtænkt og gennemtænkt før det blev lavet. Men når man hører historien om operahusets tilblivelse, så finder man ud af at intet var gennemtænkt. Efter Utzon havde vundet arkitekt konkurrencen, på nogle streg tegninger, begyndte hele processen med at opføre operaen, og undervejs (flere år ind i projektet) meddelte firmaet der skulle stå for selve byggeriet, at det ikke var muligt at lave en bæredygtig tag konstruktion, og man var ved at opgive det helt. Det var Utzon selv der fandt en løsning og projektet fortsatte, men det oprindelige budget på $ 7 millioner, blev overskredet betydeligt og til sidst tog politikerne i Sydney styringen fra Utzon, hvilket fik Utzon til at trække sig og rejse hjem til DK. Han kom aldrig tilbage og så det færdige operahus, og ved dets åbning fik han ingen kredit for dets arkitektur eller det arbejde han trods alt havde puttet i projektet. Senere fik Utzon den fineste anerkendelse fra den internationale arkitekt forening, og i Operahuset bad Utzon være projektleder på ændringer, i praksis var hans søn på stedet for at lede projektet og i 2007 fik Utzon sit rum i operahuset, The Utzon Room. Det færdige operahus kostede $ 102 millioner, og er et af de mest kendte vartegn i verden, 4 milliarder eller 2 ud af 3 mennesker på jorden kender operahuset.

Inde i Operahuset




Videre gik turen til Sydney akvarium som på mange punkter lignede det vi havde set i Melbourne, dog var deres hajer her noget større.







Koala bjørn





I nabo bygningen lå Sydney Wildlife World, som ikke blot husede de forskellige land dyr man kan møde i Australien, men også insekter og sommerfugle. Men den største attraktion var vel nok en 5-6 m krokodille som man kunne ride på hvis man turde.

Krokodille Kenneth












Kænguruer

Vejret var stadig lidt ustabilt, men der var ikke udsigt til mere regn, så vi gik tilbage til havnen for at komme på Oz Jetboating, en rød racerbåd som ikke bare sejler hurtigt men også laver stunts på vandet.
På vej der ned havde vi købt nogle postkort, og jeg ved ikke om Susanne fik kolde fødder eller hun ville undgå våde fødder( turen foregår barfodet, med mindre man har et specielt ønske om våde sko), men da vi stod ved skranken blev der kun købt en billet. Det var sjovt og det var vildt og jeg fik vådt hår men ikke fødder, så lettere rundtosset landede jeg tilbage på kajen, hvor Susanne i mellem tiden havde skrevet postkortene, så for mig var den tur en vind vind situation.

Kenneths Jet boating

Planen var herefter Sydney Tower, men jeg havde saltvand løbende ned af ryggen og min trøje var godt gennemblødt, selvom man får regnslag på, så vi valgte at gå tilbage til hotellet. Undervejs købte vi lidt mad med så vi kunne lave et par sandwich til aftensmad.

Med hensyn til krokodillen, så var den 5-6 m lang og den var levende, og hvis man ville ride på den skulle man kravle over et hegn og ned i bassinet til den. Beklager men Susanne mente at jeg skulle skrive de sidste oplysninger.

Sydney 1. maj 2010

Vejrudsigten sagde skyet fra morgenstunden og senere opklaring med sol og 25 grader. Vi var tidligt oppe, kl. 06:20 vi havde booket os på en city cruise, en bustur som ville køre rundt i og omkring Sydney. Det var en fin tur som tog os rundt i de forskellige bydele af Sydney, med en meget levende turguide til at forklare. Turens sidste stop var på Bondi Beach, den vel nok mest kendte strand i Australien, stranden er mest til surfere, men der er afmærkede områder hvor det er sikkert at svømme.

Bondi Beach i gråvejr

Vejret var så småt ved at klar op, så vi bookede en eftermiddagstur på havnen med Jet Cruiser, inden vi tog på det ugentlige marked i The Rocks. Det var et marked, som i mine øjne lignede andre markeder i andre byer, men vi havde nogle hyggelige timer.

Marked på The Rocks

Udover operahuset har Sydney et andet ikon, nemlig Sydney Harbour Bridge, som blev bygget i 30’erne, her kan man dels komme op i dets pyloner og dels gå The Bridge Walk, som går over broen via den øverste jernkostruktion, en tur på 2-3 timer og til en pris af $200(1000 kr.) per person. Vi valgte at gå op i pylonen, og her var en utrolig god udsigt både til operahuset og resten af Sydney.

Sydney Havn












Operahuset set fre pylonen


Et pitstop inden vi skulle ud at sejle med Jet Cruiseren i og omkring havnen. Havneturen startede stille og roligt, så alle kunne få taget de billeder der skulle tages, selv japaneren og jeg fik taget færdigt, før der blev skruet op for farten, så med bred midter skilning gik det ellers over vandet, der var ikke så meget fart på som dagen før, men nok til det kilede i maven.

Vores Jet Cruiser











Jet bådtur














Operahuset fra vandsiden


Tilbage på hotellet, fik vi skyllet saltvandet ud af håret før vi gik ud for at spise mad. Efter maden skulle vi lige se hvor det var Frede mødte Mary, Slip Inn hed stedet, et nydeligt sted med alt for mange mennesker denne lørdag aften.

Sydney 2. maj 2010.

Sydney Tower

Det var blå himmel og høj sol da vi forlod hotellet, det var vores sidste dag med SmartVisit kortet, dagens første stop var Sydney Tower, en 305 m høj bygning centralt placeret i Sydney. Elevator turen op til 250 m, hvor udsigtsområdet er, tager 40 sekunder, det går så hurtigt at man får propper i ørene. Der er også muligheden for at tage trapperne, hvis man ikke er så vild med at køre elevator, 1504 trin, bare ved tanken kunne jeg blive helt vild med at køre elevator. Man kan også tage trapperne på tid, rekorden er 6 min 52 sekunder. Udsigten var fantastisk godt hjulpet af det klare vejr, vi kunne se Blue Mountain som ligger 60 km fra Sydney.

Udsigten fra Sydney Tower

St. Mary's Church

Oppe fra toppen havde vi set MonoRail, en slags metro som kører i 3 sals højde, og besluttede at vi ville køre en rundtur. Det var en lidt speciel oplevelse, fordi skinnen som toget køre på sidder midt under toget, så når man kigger ud af vinduet, er det som om man blot hænger i luften, efter en æresrunde stod vi af på samme station som vi stod på.

MonoRail

Da vi aftenen før ikke havde haft vores kamera med på Slip Inn, gik vi vejen forbi, men søndag er åbenbart lukke dag, så vi måtte nøjes med billeder udefra, og hvad vi ikke havde set i mørket dagen før, var dels at de havde Dannebrog i en flagstang på deres bygning, men også en metal plade hvor der var indgraveret at det var her Frede mødte Mary, okay det står lidt mere officielt på pladen.

Slip Inn

Customs House var næste stop på turen, ikke fordi vi havde noget at fortolde, men fordi de har en kopi af Sydney i skala 1:500 under glasgulvet i forhallen, ret imponerende og ret meget detaljeret, desværre var det meget svært at tage billeder, da glasset reflekterede lyset.

Vi fortsatte ned til havnen, hvor vi tog med en færge til Manly, en af de mange forstæder til Sydney, men en af de forstæder hvor man nemmest kommer til via vandet. Selve færgeturen tog en ½ time, og da det var søndag var vandet fyldt med små og store sejlbåde.

Færge til Manly

Manly mindede meget om et charter rejsemål, der var en afslappet atmosfære, folk i badetøj og turistmenuer i restauranterne. Manly kan vel bedst beskrives som en lang shopping gågade med en strandpromenade forenden. Efter en gåtur gennem gågaden endte vi på stranden med en Sharwama hånden, vi sad på trappen ned til stranden og nød vores frokost og det gode vejr. Stranden var fyldt med mennesker (læs Bellevue på en varm juli dag) og vandet fyldt med surfere som lå på lur efter den næste store bølge, svømmende og badende generelt skulle, på grund af kraftig understrøm, opholde sig i vandet mellem nogle opstillede flag på stranden. Vi var lidt ærgerlige over at vi ikke havde taget badetøj med, da vandet så meget indbydende ud, og temperaturen havde sneget sig op på 25 grader.

Om aftenen besøgte vi Lord Nelsons Hotel som kan dateres tilbage til begyndelsen af 18’hundrede tallet, men i dag er meste kendt for de 6 forskellige øl der produceres på stedet.

Lord Nelson Hotel

Sydney 3. maj 2010.

Vejrudsigten lovede sol med få skyer og optil 25 grader, så vi planlagde en tur til stranden i Manly, vi havde oprindeligt talt om Bondi Beach, men efter at have set Manly dagen før, havde vi ændret mening. Til forskel fra Bondi havde Manly butikker, cafeer og restauranter i kort afstand fra stranden.

Vi havde lige et par ærinder der skulle ordnes, inden vi sad ombord på færgen til Manly, og til forskel fra dagen før var færgen i dag mere end halvtom. Vi gik direkte fra færgen ned til stranden, og som færgen var denne også halvtom denne mandag formiddag.

Det var ikke let skyet, men nærmest overskyet i Manly, og for den sags skyld i Sydney, og i horisonten kunne vi se endnu mørkere skyer, så i stedet for at længe os i sol, satte vi os i skyggen på trappen ned til stranden og spiste vores medbragte frugt. Og så lærte vi at Australske metrologer i lighed med de Danske er bedst til at fortælle hvordan vejret har været og ikke hvordan de bliver. En klog mand sagde engang “børn der lyver kan blive gode metrologer”, så sandt som det er sagt. Vi havde nogle hyggelige timer i Manly, hvor det blev både til cafe besøg og shopping, før vi hen på eftermiddagen tog færgen tilbage til Sydney.

Aftensmaden blev indtaget på restaurant Ship Inn, og inden vi kom tilbage til hotellet en godnat drink på Jacksons on George.

Tjeneren på Jacksons on George