lørdag den 22. maj 2010

Brisbane 22. - 23 maj 2010

Darwin til Brisbane 22. maj 2010

Efter vi havde spist morgenmad, var det tid at få pakket vores kufferter igen, vi skulle tjekke ud inden kl. 10, og det lykkedes lige præcist.

Vi tog en taxi til lufthavnen, det kostede stort set det samme som vi havde givet for at køre med bussen fra lufthavnen. Desværre var vi i alt for god tid, så check-in’en var endnu ikke åben.

Da vi havde klaret indtjekningen og sikkerhedskontrollen, fandt vi en cafe hvor de havde gratis internet, så mens vi sad og drak en kop kaffe kunne vi tjekke vores mails.

Vores fly afgik til tiden kl. 13:25, foran os havde vi godt 3½ times flyvning til Brisbane. Med den ½ times tidsforskel landede vi kl. 17:30, mørket havde allerede sænket sig over byen, men temperaturen var stadig 21 grader. Vi besluttede os for at tage med Airtrain, et tog der kører fra lufthavnen til centrum, da vores hotel lå tæt på Roma Station. Vi købte vores billet mens vi ventede på vores bagage, og det næste tog ville afgå godt 30 min senere. Det blev en kamp mod tiden, for selvom vi var det eneste fly, der ventede på bagage, så gik der 20 min før den første kuffert ramte bagagebåndet, og 28 min før vores den sidste kuffert kom. Så var det ellers 500 m løb med 2 kufferter og 2 stk håndbagage, for at nå toget, stærkt forpustede og svedige nåede vi lige at få r…., med os ind i toget før det kørte. 2 stationer senere kunne så småt begynde at tale igen.

Vi stod af på Roma Station, som viste sig at lige noget længere fra hotellet end på Google kortet, bedre blev det jo hellere ikke, at hotellet lå i modsatte retning af hvad kortet viste. Så vi fik endnu en gang god motion med vores bagage før vi, efter at have spurgt om vej, endelig fandt hotellet, Astor Metropol.

Vores værelse på Astor Metropol

Udpakning, bad og tøjskifte og vi var klar til at gå ud og se hvad Brisbane kunne byde på. Vores hotel ligger kan man godt sige på femte sal i forhold til centrum, der er en lang trappe som fører fra vores gade ned til gaderne i centrum.

Trappen op til vores hotel

Vores første mål var at finde et sted at spise, og vi faldt over en restaurant, Jo Jo’s som havde Wagyu kød på menukortet, eftersigende verdens bedste oksekød og smag, men i modsætning til DK hvor det koster kr. 2.500,00 pr. kilo, så er det til at betale her. Det var en fantastisk smagsoplevelse, jeg har aldrig smagt noget kød der var så saftigt og smagfuldt som den bøf jeg fik.

Godt mætte gik vi en tur rundt i centrum, før vi vendte næsen hjemad mod hotel.

Brisbane 23. maj 2010

Vi spiste vores morgenmad på værelset, inden vi gik ud for at se på Brisbane i dagslys. Vi gik gennem centrum, forbi City Hall og byens kasino, som ligger i den gamle Treasury(national bank).

City Hall

Kasino

Vi krydsede Brisbane River, vores mål var en cruise på floden. Vi bookede os på formiddags turen, som afgik 20 min senere. Mens vi ventede fik vi os en kop kaffe på båden.

Fra vores bådtur

Bådturen tog os på en 1½ times cruise op og ned af floden, undervejs fik vi masser af informationer om Brisbane og dets historie.

Gammel hjuldamper

Byen er indenfor de sidste 20 år blevet udbygget på begge sider langs floden, selv de gamle uldvaskerier, pakhuse ja selv den gamle sukkerfabrik er lavet om til boliger. Førhen byggede man højt og væk fra floden, men åbenbart har man glemt de 3 gange floden er gået over sine bredder og har ødelagt huse og broer.

Gammelt pakhus nu omdannet til boliger

En af broerne er tegnet af den samme arkitekt som har tegnet broen i Sydney, og ligheden er tydelig. Som i Sydney kan man også her gå Bridge Walk, som går over begge pyloner og tager 2½ time.

Broen

Broen, med folk på Bridge Walk

Efter bådturen gik vi en tur langs floden på South Bank, et nyligt udbygget område med cafeer, restauranter og en “man made beach”, en strand oppe på flodbredden med hvidt sand opdelt i flere mindre områder. Mens vi spiste vores frokost gik vi gennem søndagsmarkedet, og kiggede på de forskellige boder.

Frokost, ved den kunstige strand

Marked på South Bank

Vi krydsede tilbage over floden ind i botaniskhave, her besøgte vi Old Government Building, som i dag fungere som galleri og spisested som kan lejes til bryllupper og lign.

Old Government Building

Hvid Ibis

På vej tilbage til hotellet gik vi forbi den ældste bygning i Brisbane, den gamle vindmølle fra 1828, som på grund af en konstruktionsfejl aldrig kom til at fungere som vindmølle, i stedet blev melet malet ved hjælp af straffefanger, og møllen blev kendt som torturtårnet.

Den gamle vindmølle

På hotellet havde vi planlagt at bruge hotellets vaskeri til lidt tøjvask, men hverken vaskemaskiner eller tørretumbler virkede så det måtte vente til en anden gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar