Vi havde dagen før arrangeret afhentning til lufthavnen fra det lokale busselskab, så kl. 8:25 blev vi afhentet på hotellet, og 20 min. efter stod vi i kø ved indtjekningen. Vores fly til Perth afgik planmæssigt kl. 10:05, foran havde vi 3½ times flyvning. Undervejs fløj vi over Uluru, og piloten drejede flyet lidt om på siden så vi kunne tage nogle billeder fra 10 km’s højde.
Uluru fra 10 km's højdeVi landede lidt foran tidsplanen kl. 11:30 i Perth, der var 1½ times tidsforskel i forhold til Alice Springs. Mens Susanne ventede på vores bagage, fik jeg arrangeret transporten til vores hotel Goodearth, hvor vi blev sat af godt en time efter vi havde landet.
Vi fik et værelse på øverste etage, 7. sal, med god udsigt til Swan River og Perth by. Hurtig udpakning og vi var ude af hotellet igen.
Vi startede med at gå ned mod floden, vores mål var et af byen vartegn, The Swan Bell Tower, et klokketårn med 12 klokker fra London, og de gamle klokker havde ringet siden 1548. Klokketårnet ligger ned til havnen, så efter en tur rundt om tårnet, fik vi arrangeret transport til Fremantle til den 13. maj.
The Swan Bell TowerVejret var perfekt med høj sol og 24 grader, så vi tog et pitstop på havnefronten, hvor vi sad og nød udsigten og det gode vejr.
Pitstop ved Swan River Vi gik fra havnen op i byen, til shopping området, som var et hyggeligt gågade system, noget mindre end Strøget i København, men med butikker for en hver kvindes smag. Vi spiste vores frokost mens vi mest vindues shoppede, og hen på eftermiddagen fandt vi vejen tilbage til hotellet.
Aftensmaden og aftenen blev brugt på The Brass Monkey, et gammelt hotel, som i disse dage fungerer som barer og restauranter, og stedet hvor tingene sker i hvert fald om tirsdagen.
Farvelade bygning i PerthPerth 12. maj 2010
Vi indtog morgenmaden på hotelværelset, inden vi begav os ud på dagen rundtur i byen. Vores første stop var Perth Mønt, en af få steder i Australien hvor de stadig producerer mønter og guldbarre. Vi tog den guidede tur, som bl.a. gennemgik hvordan hele guldeventyret startede i det vestlige Australien, i det 18. århundrede. Hvor et par guldgravere fandt en guld nugget, guldklump, på mere end 20 kilo, og det blev starten på det store guldeventyr. Den største guldklump som nogensinde er fundet, kommer også herfra den vejede 71 kilo, og så sent som i 1995 blev en guldklump på 23 kilo fundet på stort set det samme sted som den allerførste. Så måske skulle man købe metaldetektor og slå sig ned herude og lede efter guld. Senere på rundturen så vi hvordan man støber en guldbar, og det blev gjort på samme måde som for hundrede år siden. Den færdige guldbar vejede 200 ounce og havde en værdig af $250.000.
Perth MøntEfter vi var blevet forgyldt i mere end en forstand, tog vi en af de gratis busser, op til botaniskhave og Kings Garden, hvor vi udover en masse forskellige træer og planter, gik på nogle broer bygget i trætop højde.
Gangbro i trætop højde
Springvand i Botanisk haveDet var en kæmpe have, med en masser af fugleliv og øgler, og selvom vi ikke kom hele haven rundt lykkedes det os alligevel, at gå rundt i mere end 3 timer. Godt motioneret valgte vi at gå tilbage til byen, og ned til havnen for at holde et pitstop, på samme sted som dagen før.
Frokosten indtog vi oppe i gågaden, inden vi hen på eftermiddagen gik tilbage til hotellet, hvor vi så småt begyndte at pakke vores kufferter igen.
Under vores gåture havde vi fundet en italiensk restaurant ret tæt på vores hotel, hvor vi indtog vores aftensmad, inden vi afsluttede vores aften på Hula Bula bar, en institution i Perth og andre byer rundt om i verden, faktisk har vi besøgt en tilsvarende bar i Beirut. Det er en bar med caribiske rødder og speciale i cocktails og drinks.
Hula Bula BarPerth til Fremantle 13. maj 2010
Vi blev vækket kl. 4:50 af et uvejr, med kraftig regn og torden, men til trods for den naturlige støj lykkedes de os at falde i søvn igen. Da vi vågnede ved vækkeurets ringen, var regnen stoppet, men det var stadig gråt og trist. Morgenmaden indtog vi igen på værelset inden vi tjekkede ud af hotellet. Vi tog en taxi ned til havnen, hvorfra vi skulle sejle til Fremantle.
Det var ikke bare en færgetur til Fremantle, men en sightseeing tur hvor vi fik en masse informationer om Swan River og ikke mindste de mennesker der bor omkring den.
Da vi ankom til Fremantle, var det begyndt at småregne, så vi tog en taxi til vores lejlighed, en vi har lejet privat. Lejligheden var en stor studio lejlighed, med udsigt til vandet, selvom den lå mindst 1 km fra vandet.
Efter udpakningen gik vi ud for at se på byen, det var stoppet med at regne, men det var gråt og skyet, så for en sikkerhedsskyld tog vi en paraply med. Vores lejlighed lå i den østlige del af byen, omkring 500-600 m fra centrum, vi fortsatte gennem byen og ned til havnen.
Round House i FremantleThe Round House, det runde hus, var den første bygning der blev bygget i Fremantle, og som andre steder var det et fængsel, man byggede først. Australien var stedet hvor britiske fanger blev sendt hen, efter de ikke kunne sendes til Amerika.
Gabestok i Round House, så kan han lære det!Vi fortsatte ud på havne promenaden hvor der var fyldt med restauranter og cafeer, vi indtog vores frokost på en af flere fiskerestauranter, denne fungerede også som fiskemarked, hvor de solgte alskens frisk fisk. Så mens vi spiste besluttede vi, at vi for første gang i 4 uger selv skulle lave vores aftensmad, efter et hurtigt kig på den friske fisk, og var vi enige om friske nykogte tiger rejer.
FremantlePå vejen tilbage fandt vi en cafe med gratis Internet, hvor vi slog os med og drak en kop kaffe, mens vi fik tjekket vores mail og opdateret bloggen. Brød fra bageren, salat og grønt fra det lokale supermarked og en flaske vin fra “vinmonopolet”, så var alt indkøbt til aftensmaden.
Det var helt dejligt at stå at lave mad igen, ikke fordi der var så meget der skulle laves, rejerne var jo kogte, men bare side ned for os selv og spise. Det kan godt lyde som et luksus problem, men efter 4 uger med stort set, restaurations mad 1-3 gange om dagen, så bliver man sgu træt af det, til trods for at menuerne er forskellige fra sted til sted, så er der ikke så mange forskellige måder at stege en bøf.
Kaffen indtog vi også i lejligheden, og endda foran fjernsynet, australsk TV minder mest om TV3, der er et hav af reklamepauser i alle programmer, et ½ times program her tager 1 time, så der er rigeligt tid til at lave mere kaffe og gå på toilettet.
Fremantle 14. maj 2010
Morgenmaden havde vi indkøbt til dagen før, og ikke fordi den varierede meget fra den morgenmad vi havde fået serveret på hotellerne, det var toast, ost, frisk frugt og kaffe. Vejret havde klaret op himmelen var blå men det var stadig lidt småkoldt, da vi gik “hjemme” fra.
Fremantle Prison, fængsel, lå på vores vej ned til det lokale marked, vi nøjes med at betragte det fra ydersiden, vi mente vi havde set nok fængsler i andre byer.
Fremantle PrisonMarkedet, der kun har åben fredag til søndag, det åbnede i 1897 og har ligget på samme sted siden, hvilket gør det til et af Australiens ældste. Sammenlignet med andre markeder var det her meget lille, med Susanne gennem samtlige boder var vi ude indenfor en time, New World Record, det endda med vores frokost i hånden. Udenfor markedet faldt vi en bænk i solen, hvor vi spiste vores nyligt indkøbte frokost.
Fremantle markedInspireret af aftenen før, valgte vi igen at lave vores aftensmad i lejligheden, frugt og grønt havde vi købt på markedet, og hos den lokale slagter fandt vi kødet. Menuen hakkebøf med bløde løg, lidt dansk har man vel lov at være.
Vi tog gratis bussen, ja gratis bussen, fra centrum tilbage (læs op ad bakke) til lejligheden. I øvrigt hvis der er noget og reklamere for i Australien og noget vi kunne bruge i Danmark, så er det gratis busser, stort set alle byer vi har besøgt indtil nu har en eller flere buslinjer, sporvogne hvor man kan køre gratis, ikke bare os turister, men også de lokale. En fantastik service, som vi har udnyttet groft.
Det var fredag, så efter maden gik vi ud i byen for at se hvor det skete, vi faldt ind på en irsk pub, Rosie O’Grady, hvor der var fuldt gang i den, med dans og levende musik. Da klokken var omkring midnat kunne vi godt se at det var os der trak gennemsnits alderen op på 21 år, så vi smuttede hjem i seng.
Fremantle 15. maj 2010
Vi var tidligt ud af kassen, vi skulle med færgen til Rottnest Island kl. 9:30, og færge havnen lå godt 20 min. fra lejligheden. Vi var i god tid nede ved havnen, så god tid, at efter vi havde købt vores billet var der tid til af hente kaffe i en cafe i den anden ende af havnen. Selve sejlturen tog godt ½ time, så vi ankom til Rottnest Island lidt før kl. 10.
Pelikan
Rottnest IslandRootnest Island, har fået sit navn efter den hollænder der fandt øen i det 18. århundrede, på øen er der et dyr som til forveksling ligner en kæmpe rotte, og ikke bedre vidende troede hollænderen at det var rotter, og derfor kaldte han stedet et Ratnest, på dansk en rotte rede. Men dyrene han havde set var ikke rotter, men Quokka’er, et dyr som kun findes på denne ene ø i verden, for os at se lignede det en blanding mellem en rotte og en lille kænguru.
QuokkaØen er 11 gange 4,5 km., og der kørte en bus rundt mellem de forskellige bugter og strande, dog ikke gratis. Vores første stop var ved Olive Hill Battery, ved og ved er nok lidt meget sagt, for der var 2,5 km hver vej op til batteriet. Kanonerne blev opsat til forsvar mod japanerne i 1930, men kanonerne er aldrig blevet affyret. Da busserne havde time drift, kunne vi godt regne ud at vi ikke kunne helt op til kanonerne og tilbage, så vi gik så tæt på vi havde tid til, inden vi gik tilbage til busstoppestedet.
Gåtur på Rottnest IslandLittle Parakete Bay, var vores bade og snorkle stop, snorkle var meningen, men to ting holdt mig fra det, dels var vandet isterninge koldt, og dels var der relativt store bølger og mange klipper i og omkring bugten.
Kold dukkert på Rottnest IslandMen vi fik badet, slikket solskin og spist vores medbragte frokost, i form af frisk frugt.
Bussen kørte os tilbage til udgangspunktet, Thomsons Bay, hvor vi nød en kop kaffe inden vi igen tog med færgen tilbage til Fremantle. Vi fik kongepladserne på bagdækket hvor vi kunne side og nyde solen, mens vi sejlede.
Tilbage i lejligheden begyndte vi at få pakket vores kufferter, vi havde en tidlig afgang dagen efter, afhentning fra lejligheden kl. 6:30.
Om aftenen gik vi ud i byen for at finde et sted at spise, det var lettere sagt end gjort, de fleste steder var fyldt op, og med folk der ventede i kø. Så hvis man er i Fremantle på en lørdag og man vil ud at spise er det en god ide at reservere bord. Det lykkedes os at blive bespist og bedrukket, inden vi gik tilbage til lejligheden for et tidligt godnat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar