Hobart til Sydney 27. - 29. april 2010

Hobart til Pambula 27. april 2010

Vi forlod hotellet i Hobart endnu før receptionen havde åben, vi skulle flyve tilbage til Melbourne kl. 09:15. Aflevering af leje bilen og indtjekningen gik relativt hurtigt, vi havde omfordelt vores bagage, så vi havde lidt mere i håndbagage, resultatet var 39,8 kg tjek ind bagage, så ingen ekstra regning for overvægt.

Vi landede i Melbourne til tiden kl. 10:30, og mens Susanne ventede på vores bagage gik jeg til Hertz for at få vores leje bil. Vi havde hjemmefra bestilt en Toyota Camry eller lign. men vi blev opgraderet til en Ford Falcon XR6, fordi denne bil skulle tilbage til Sydney, ikke noget dårligt bytte, der var noget over den bil der talte til min indre drengerøv, sporty, stylet og en V6 4,0L motor vrøøømmmm.

Vores lejebil

Efter et tjek af bilen for buler og skrammer, meget vigtigt da der er $4000 i selvrisiko, var vi ellers i Melbourne igen, denne gang på egne hjul. Vores GPS havde lidt svært ned at finde satellitter så de første minutter kørte vi rundt i blinde, heldigvis havde vi valgt den rigtige motorvej, så alt gik fint indtil GPS’en ville have os ned i en tunnel, via en spærret tilkørsel, det kostede os en æresrunde i Melbourne.

Vi startede fra Melbourne lufthavn kl. 11:15 og vores GPS anslog vores ankomst til Pambula til 18:30, det var en tur på omkring 600 km, så i første omgang troede vi at GPS’en havde en forkert tid. Det viste sig senere at det havde den ikke. Turen foregik på landeveje med en max. hastighed på 100 km/t, men gennem byerne var der max 60 km/t, og en hel del af turen foregik i bjerge, og vejret skiftede mellem regn og regn, så vi landede i Pambula kl. 19:15 godt trætte.

Pit stop mellem Melbourne og Pambula









Pambula til Canberra 28. april 2010

Vores hotel i Pambula












Pambula

Efter en god nats søvn var vi klar til endnu en biltur, men denne tur var mindre end 300 km, og det var det flotteste solskinsvejr, så inden 08:30 var vi ude af døren og på vej til Canberra. Det var en flot tur gennem et meget grønt og skiftende landskab. Da vi kom til Canberra var der stadig høj sol, kraftig vind og omkring 19 grader.

Da vi ankom til vores hotel Capital Exec Apartment, var vores værelse ikke klart, så vi lod bagagen blive i bilen og begav os så ud på bytur. Canberra er som de fleste sikkert ved Australiens hovedstad, og grunden er, at man ikke kunne finde ud af hvilken af byerne Sydney eller Melbourne, der skulle være hovedstad, derfor valgte man et kompromis som lå lige besværligt fra både Sydney og Melbourne. Da byen så skulle navngives valgte man det navn som de lokale, Aboriginerne, kaldte byen nemlig Canberra, det gav dog vis forargelse, da det kom frem at Canberra betyder kvindebryster.

Canberra er en konstrueret hovedstad og ikke en hovedstad bygget på en eksisterende by, og det ses tydeligt, det meste af byen virker utrolig kold og uindbydende, med kontorbygning på kontorbygning. Vi valgte at besøge første den gamle parlaments bygning og siden den nye parlaments bygning som kostede den nette sum af $ 1.000.000.000, og som mest af alt ligner et kæmpe mausoleum.

Den nye Parlaments bygning












Den gamle Parlaments bygning

Efter en rundtur i parlamentsbygningen, hvor fra man har en fantastisk udsigt udover byen, gik vi ned til Lake Griffin for at se Captain Cooks Jet Memorial, en fontaine placeret midt i søen som skyder 6 ton vand 146 m op i luften, desværre var den kraftige vind skyld i at vi denne dag ikke kom op i Himmelbjergs højde med vandstrålen.

Captain Cooks Jet Memorial

Tilbage på hotellet var vores værelse klar, en studio lejlighed med lille køkken, og en minibar, som ville få de flestes almindelige barer til at ligne en normal hotel minibar. Efter en hurtig omklædning var vi ellers klar til Canberra by electrical light. Vi fandt en god italiensk restaurant Gus, som er verdensberømt i Canberra for god kaffe, noget vi selv oplevede efter maden.

Lad det være sagt her, hvis man har et knebent program i Australien, så er Canberra klart et sted man kan undvære, som Prince Charles sagde da han besøgte byen, “Canberra er en by uden sjæl”, vi syntes han har ret.

Canberra til Sydney 29. april 2010

Før 09:00 sad vi i bilen og var på vej mod Sydney. Vejret var som dagen før fint med flot sol og 13 grader fra morgenstunden. Turen til Sydney gik gennem flotte grønne områder, og vi ankom til vores hotel The Menzies i Sydney lidt før kl. 13:00, vi kunne nok have været der en ½ time før hvis ikke GPS’en havde mistet orienteringen, vi tror den havde problemer med at holde satellit forbindelsen ned mellem de højebygninger. Men til sidst måtte vi bruge et bykort for at finde frem til hotellet.

Efter indtjekningen valgte vi at aflevere bilen, i stedet for at betale for parkering indtil dagen efter, så jeg kørte bilen til det lokale Hertz kontor og måtte med en tåre i øjet aflevere bilen tilbage..øv øv

Vejret var stadig smukt, sol og 26 grader.

Dansk isbar i Sydney havn











The Rocks i Sydney

Vi valgte at gå en af de ture som var beskrevet i en af guide bøgerne, turen gik omkring The Rock, stedet for den første bosættelse i begyndelsen af det 18’ århundrede. Cadmans Cottage opført 1816 står stadig tilbage, dog er den blevet renoveret flere gange op gennem årene.

Cadmans Cottage


Frokost på Orient hotel før turen gik videre gennem The Rock før vi endte på en af de ældste pubs i Australien, The Hero of Waterloo.

Hero of Waterloo

Selvfølgelig fik vi et glimt af operahuset, men et besøg må vente til en af de kommende dage.
Susanne foran Operahuset

På vej tilbage til hotellet købte vi noget take away mad med, som vi spiste på vores værelse.

Tasmanien 21. - 27. april 2010

Melbourne til Hobart, Tasmanien 21. april 2010.

04:45 ringede vækkeuret, uanset at vi var gået tidligt i seng aftenen før, så var det sgu ikke nogen fornøjelse at stå op. Det var dog glædeligt at det var stoppet med at regne. Hurtig morgenmad på værelset, også af sted til Southern Cross Station et par hundrede meter fra vores hotel. Vi skulle med en lufthavnsbus ikke senere end 05:45, men da vi kom til stationen var bussen kl. 05:30 endnu ikke kørt, så vi ankom i god tid til lufthavnen.

Indtjekningen gik relativt smertefrit, dog er der tilsyneladende ingen grænser for hvor små sko nogle luftfarts selskaber har. Vores to kufferter vejede til sammen 42,3 kg, det var 2.3 kg for meget, så vi måtte betale $20, for overvægten. Det var tidligt morgen for ellers havde jeg fortalte dem et par sandheder, f.eks. hvor grotesk det er at vi begge vejer 65 kg, og vi skal betale overvægt, men fyren bag os som tydeligt vejer mere end 100 kg og som medbringer 18 kg bagage ikke skal.

Flyveturen til Tasmanien tog 1 ¼ time, så vi ankom til Hobart kl. 09:00 og mens Susanne ventede på vores bagage gik jeg hen til Avis for at hente vores lejebil. Vi fik en Toyota Corolla 4 dørs, en model jeg ikke har set i Danmark, en anden ting der adskilte dig var at rattet var placeret i højre side af bilen. Det tog lidt tid at vende sig til at kører i den modsatte side af vejen, og tinges placering i bilen. De 5 første gange jeg skulle blinke, fik jeg sat viskerne i gang. Heldigvis har bilen automat gear, så jeg ikke skulle skifte gear med venstre hånd.

Vi ankom til vores hotel i Hobart, Leisure Inns Waterfront Lodge, og vi kunne få vores værelse med det samme. Så efter at have efterladt vores bagage på værelset, tog vi ind til byen, vores hotel ligger 5 km fra bymidten. Vi havde hjemmefra planlagt nogle steder vi ville se, og da Lonely Planet havde en gåtur rundt i byen som kom forbi disse steder, valgte vi at følge ruten i bogen. Det var en 3 timers gåtur med indlagt pitstop på en fiskerestaurant nede ved havnen, og for første gang i mit liv fik jeg fish and chips,

Fish and chips
det var god oplevelse, nok fordi fisken de brugte var frisk fanget og gode tykke stykker. Inden vi kom tilbage til bilen vi havde parkeret i et P-Hus, havde vi været både på museum og kunstgalleri, samt set en del historiske bygninger.






Museum i Hobart

Hobart

Hobart
På vej tilbage til hotellet fik vi shoppet nogle fornødenheder, bl.a. morgenmad da dette ikke er inkluderet på hotellet. Indkøb generelt er ret dyrt i Australien sammenlignet med DK, et toastbrød kostede $4,95 svarende til kr. 25,00, og en almindelig Australsk øl, som for øvrigt skal købes i en speciel øl og vin butik, koster $2,89 svarende til kr. 14,50, det er vel og mærke de billigste øl. Så enten tjener en australier noget mere end vi gør eller også betaler de mindre i skat.

Om aftenen tog vi en taxi til byen, nærmere bestemt Salamanca Place, som bedst kan beskrives som Hobarts Nyhavn, her er barer og restauranter af alle typer, fra små steder med take away til 5 stjernede gourmet restauranter, og selvfølgelig en masse typer midt imellem. Vi valgte en irsk pub, som udover mad og drikke hver aften har levende musik, men vi valgte efter maden at tage tilbage til hotellet, da trætheden så småt var begyndt at melde sig, efter den tidlige start på dagen.

Hobart 22. april 2010

Vi var ude af døren før kl. 09:00, vores plan var at køre til Port Arthur, ca 100 km syd for Hobart. Undervejs gjorde vi stop i Richmond, som har en af de ældste broer som stadig bliver brugt, broen er bygget i 1823 af straffefanger, som mange bygninger fra denne tid i øvrigt også er. Vi valgte at kører en omvej forbi Pirate Bay, mest på grund af navnet, ingen af vores guide bøger kunne fortælle noget om stedet, men det var en smuk bugt.

Pirat Bugten

Ved ankomsten til Port Arthur købte vi en billet som både gav mulighed for en guidede tur samt en sejltur ud for kysten. Vi droppede dog at deltage i den guidede tur, da det var sammen med ca. 100 andre, ikke fordi vi ar menneske sky, men det er meget svært at tage billeder af de forskellige ting og bygninger når man er i en så stor gruppe.
Port Arthur

Så med vores egne guide bøger og den udleverede folder gik vi turen rundt mellem alle de historiske bygninger, mange af dem var næsten helt intakte og andre igen var totalt ødelagte og kun en aftegning af hvor fundamentet havde stået var tilbage. Vi afsluttede vores besøg med en rundtur med båd til de dødes ø, hvor alle dem der døde i Port Arthur blev begravet, fangerne i ukendte grave, og soldaterne og deres familier i grave med gravsten.
Port Arthur

Efter en syntes vi selv vel fortjent frokost kørte vi tilbage til Hobart og vores hotel.

Om aftenen tog vi tilbage til Hobart by for at spise aftensmad, efter middagen kom vi i snak med et Australsk ægtepar, Gabi og Ryan, som boede i Hobart og begge var født i Tasmanien.

Hobart til Devonport 23. april 2010.
Efter at have pakket vores sager og tjekket ud, var det ellers ud på de tasmanske landeveje, vi havde en del kilometer inden vi kunne åbne vores kufferter igen i Devonport.

Det blev en noget længere dag på vejene end vi havde regnet med, selve turen var 435 km, men da de fleste veje var små veje og det meste foregik i bjergene, endte turen med at tage 6½ time. Dog havde vi flere stop undervejs, bl.a. stoppede vi ved Nelson Falls, et vandfald inde midt i regnskoven.

Nelson Falls

Plimsoll søen

Det meste af turen gik i bjergrige områder og med regnskov på alle sider, utroligt grønt. Floder og søer var talrige på hele turen op til Devonport.




På vej til Devonport

Vejret var ikke som de andre dage, det var mest skyet med enkelte byger og temperaturen kom ikke over 17 grader.

Vores hotel Gateway Inn Devonport

Devonport var/er en lille flække by, butikkerne lukkede kl. 17:00, og derefter var det meste af byen “død”. Selvom det var fredag var det svært at se hvor man skulle gå hen for at få lidt at spise eller for den sags skyld lidt at drikke. Vi endte op på The Central, som var et kombineret spisested og bar, og efter at have spist der, må vi nok sige mest bar hvis de skal overleve. Maden var ikke noget at skrive hjem om, så……….

Devonport 24. april 2010

Der var høj sol, men ikke særligt varmt da vi kørte fra hotellet, vores plan for dagen var en tur vest på ad nordkysten, med en afstikker ind i landet til en kløft, Leven Canyon. Vejret skiftede mellem sol og regn det eneste der ikke skiftede var den konstante kraftige vind. Første stop på turen var fyrtårnet i Devonport, det lå på en pynt lidt nord for byen, vi havde regnet med at man kunne komme op i tårnet, men der var lukket og slukket. Kløften blev vores næste stop, der var en 20 min. gåtur fra p-pladsen til udsigtsplatformen, og vi var heldige med at regnen havde stoppet. Selve platformen var bygget udover kløften, med trådnet i bunden så man kunne se direkte ned i kløften 274 m, indrømmet det kildede sgu lidt i lårene da vi gik ud på platformen. Der var en utrolig udsigt, som nok ville have været endnu bedre på en klar solskins dag, til gengæld havde vi platformen for os selv, så vi kunne nyde det helt uforstyrret.
Leven Canyon



Gunn Plains Caves, en kæmpe grotte, var vores næste stop, desværre var indgang kun mulig på guided tur, og den næste var 1½ time fra det tidspunkt vi ankom, så der blev ingen grotte tur den dag. Turen gik så tilbage mod nordkysten, og byen Penguin, (pingvin), og byen eller nærmere deres indbyggere var besatte af pingviner. På strandpromenaden var de opstillet en kæmpe pingvin, i samme stil som andre byer opstiller statuer, og byens skraldespande var alle dekoreret med pingviner.

Pingvin byen

Videre med vest kørte vi gennem Wynard og til en udsigtspunkt lidt nord for byen, med en god udsigt men på grund af den meget kraftige blæst blev det kun til et japansk foto stop, 11 sekunder. Fyrtårnet som lå et par hundrede meter derfra var også lukket, men med den vind vi havde, var vi nok blevet på jorden alligevel.
Wynard

Boat Harbour var vores frokost stop, ifølge planen, men det eneste spisested der havde åben, var fyldt til randen, og et ledigt bord var mindst en time ud i fremtiden. Da tålmodighed og venten ikke er min stærke side valgte vi at køre til Sisters Beach, hvor det lykkedes os at få lidt at spise.

Tilbage i Devonport gik vi på jagt efter et spisested, og midt i byen fandt vi en restaurant ved navn Dannebrog, prydet på facaden med det smukkeste flag i verden, så selvom vi normalt undgår sådanne restauranter når vi er på ferie, så var det her så fantastisk og så langt hjemmefra, at det måtte vi bare prøve. Restauranten var propfuld af gæster, og vi måtte vente 40 min. på at få et bord. Der var intet dansk over menuen, ikke at det gjorde noget, stedet var kendt for sine steaks, store steaks, der var steaks fra 250 gr. optil 800 gr. og hvis man kunne spise den store steak helt op, så kunne man få sit navn op på “the wall of fame”, endnu bedre kunne man spise 2 store steaks helt op, så var det gratis. Vi prøvede hverken en eller to store steaks, blot to almindelige som vi i øvrigt kun lige kunne spise op. Ejeren Jan Nielsen, havde enten fået Gitte Stalone syndromet eller også var det mange år siden han havde forladt DK, for hans dansk var en uforståelig blanding af engelsk og et andet sprog, okay der var meget travlt på restauranten, så vi fik kun snakket sammen i brud stykker, mellem serveringerne.
Restaurant Dannebrog i Devonport











Devonport til Launceston 25. april 2010

Efter morgenmaden var det afgang fra Devonport, vores mål var Launceston ca. 100 km mod syd. Vi kørte langs med Tamar River Valley indtil vi krydsede floden via Batman Bridge, som lige var et foto stop værd.

Batman Bridge

Vi ankom til Launceston lige omkring kl. 11:00 og vores hotel Sandors on the Park, vi kunne få vores værelse med det samme, så efter en hurtig aflæsning af bagagen på værelset gik vi ud i byen. Vejret var perfekt for en gåtur, solskin og omkring 17 grader. Det var søndag og ANZAC dag, en australsk/new zealandsk helligdag hvor man mindes de soldater der er døde i krig, så de fleste butikker var lukkede.
Launceston

Vi gik gennem byen til en kløft, Cataract Gorge, som lå lige i udkanten, vores mål var at gå langs kløften til en svævebane som kunne transportere os over på den anden side af kløften. Vi tog den første sti som gik ind langs kløften, det viste sig ca. 250 trin, 2 km op ad bakke og en masse sved senere, at vi havde taget hiker turen, og som der stod på et skilt i den anden ende kun for øvede hikere.
Hiker turen op langs kløften


Godt motioneret kom vi frem til svævebanen, som viste sig at være en to personers stole svævebane, så Susanne valgte at gå over broen i stedet. Selve turen i svævebanen tog omkring 5-10 min, kostede $12, og bød på en flot tur hen over floden. Vej tilbage foregik ad en anlagt sti, helt flad, så man skulle løbe hvis man ville have sved på panden, men vi var enige om at hiker turen var flottere, sundere J og trods alt anstrengelserne værd. Ikke at forglemme vi så vores første levende kænguru, vi har desværre set masser af døde langs vejen på vores ture.
Svævebanen

Tilbage i byen var der kommet lidt liv i nogle af butikkerne, så vi gik en tur gennem deres gågade og faldt ind på en cafe for en kop kaffe og en snack. På vejen tilbage til hotellet udvalgte vi os en italiensk restaurant for aftensmad.

Efter en god middag, sluttede vi aftenen af på Royal Oak Hotel, som denne aften var hjemsted ikke bare for os, men også de lokale fodbold tosser, som lige skulle have en enkelt eller fire inden de skulle hjem i seng. Så vi valgte ret hurtigt at vende næsen hjem mod hotellet.

Launceston til Hobart 26. april 2010

Efter at have afregnet på hotellet gik vores tur tilbage mod Hobart, det var en kold morgen kun 7 grader, så det var ikke så mærkeligt at vi havde frosset lidt i løbet af natten. Undervejs stoppede i byen Campbell Town med en flot bro fra 1838 og fantastisk træ skære arbejde udført direkte på træerne,
Campbell Town

videre via byen Ross med en flot gammel bro fra 1836 som er udsmykket af 2 straffefanger. Oatlands har den største samling af bygninger fra kolonitiden i landet, der er 136 bygninger der alle er fra før 1837.
Oatlands

Før vi ankom til Hobart, kørte vi over Jordan River og forbi Jericho før vi lavede foto stop i byen Bagdad.



Bagdad Skole


Efter vores rundtur i mellemøsten ankom vi til vores hotel i Hobart, samme hotel vi boede på tidligere på ugen. Bagage drop på værelset og så var vi ellers i Hobart, hvor vi vindues shoppede og fik lidt frokost.

Tilbage på hotellet var det tid til vasketøj, hotellet havde både vaskemaskine og tørretumbler, så vi fik vasket igennem og alt var klart til vores videre færd på fastlandet.

Melbourne 16. - 21. april 2010

Melbourne 17. april 2010.

Flagstaff Gardens

Efter en god nats søvn vågnede vi kl. 08:00, der var ikke meget jetlag i kroppen til trods for den store tidsforskel, 8 timer. Morgenmaden indtog vi på værelset mens vi gjorde os klar. På nyhederne så vi at skulle få fint solskinsvejr hele dagen og op til 27 grader, så de lange bukser blev skiftet ud med shorts.
Queen Victoria Market
Vi startede med at gå til Queen Victoria Market, et kæmpe udendørs marked med mere end 2000 boder, som sælger alt i souvenirer, tøj og madvarer. Det var mest kigge ikke så meget købe, da vi er nødsaget til begrænse os af hensyn til vægten på vores kufferter. Vi sluttede af med en kop kaffe på en hyggelig Fransk cafe, inden vi tog en tur med den gratis sporvogn, som kører i en cirkel rundt om byen, og stopper ved alle seværdighederne. Vi valgte at stå af ved Melbournes shopping gade nr. 1, Swanton Street, igen var det mest kiggeri.'
Susanne foran Flinders Street Station

Gratis Sporvogn

Tilbage på hotellet mødtes vi med Pete, bror til en kollega fra Damaskus, hvis adresse jeg havde brugt til levering af en GPS, vi aftalte at vi skulle mødes i morgen søndag, og sammen gå til fodbold, Australian Rules Football, som adskiller sig en del fra europæisk fodbold, men det bliver jeg sikkert mere klog på søndag.

Sidst på eftermiddagen satte vi os for at finde Docklands, og det lå lige nøjagtigt på det sted der stod på bykortet, det var lidt længere væk end vi havde troet og gået aftenen før. Og som beskrevet var her masser af cafeer, restauranter og barer, vi fandt en restaurant som lå helt ud til vandet og med en god udsigt til byen, hvor vi indtog en øl mens vi så solen gå ned over byen. I øvrigt går solen ret tidligt ned, allerede kl. 17:45 forsvandt de sidste solstråler.

Docklands

Bar på Docklands

Om aftenen gik over på den anden side af Yarra floden, der var flere hundrede meter med kun restauranter og barer, restauranter i gade plan og barer på 1. sal, da det var lørdag var alle steder fyldt op til randen, og vi måtte vente 40 min. på at få et bord udenfor. Men det var vente tiden værd både stedet og maden, og til trods for de mange mennesker kom maden ret hurtigt.

Efter maden fandt vi en bar med levende musik, REM style musik og gratis adgang, hvor vi lod os underholde til ud på natten.

Melbourne 18. april 2010.

Vi kom ikke ud af sengen til det tidspunkt vi havde regnet med, nattens eskapader og ikke mindst jetlag, gjorde at det var et godt stykke op ad formiddagen før vi så solen. Vejret var igen over forventning op til 27 grader og fuld sol.

Vi gik ud i byen for at hente vores SmartVisit kort, et kort vi havde betalt via nettet, og som giver adgang til 40 forskellige seværdigheder i og omkring Melbourne, til stærkt reduceret pris samt transport inden for bygrænsen. Derefter begyndt vi at planlægge hvilke steder vi skulle besøge de efterfølgende dage.

Kl. 16:00 mødtes jeg med Pete for at se Australsk fodbold, vi fik nogle ret gode pladser for $20 per hoved, på øverste tribune. Australsk fodbold bliver spillet på en rund fodbold bane med 18 mand på hvert hold, og så vidt jeg kunne finde ud af var reglerne, at der ingen regler var. Kun meget få ting var ikke tilladt. Det er et spil, som i intensitet minder meget om håndbold, dog må der kun scores med foden, men afleveringer kan ske både via kast og spark. Der spilles 4 halvleje af 20 min. men med tillægstid ca. 30 min. så alt i alt tog kampen 2½ time.

Australsk fodbold

Om aftenen købte vi et par pizzaer med tilbage på hotellet, som vi spiste i hotellets gårdhave.



Melbourne 19. april 2010.

Vi var tidligt ud sengen denne morgen, vi skulle ud og se nogle af de 40 steder som vores Smartvisit kort gav adgang til.

Vi startede med at besøge Melbourne Akvarium, hvor de havde utroligt mange forskellige fisk, lige fra små bitte gubbier til store hajer og rokker. I akvariet var der flere steder hvor man går gennem glas så der er vand og fisk på alle sider.

Akvarium



Derfra gik vi ned til Yarra floden for at tage en sejltur på floden. Yarra floden går tværs gennem Melbourne, og der er 2 typer ture, en op og en ned af floden, vi tog turen ned ad floden, forbi byens skyline og ud til industrihavnen. Turen tog ca. 1 time, og vi valgte at blive sat af på den anden side af floden.

Tur på Yarra
Herfra gik vi til Fitzroy Park, hvor Kaptajn James Cook’s Cottage ligger.



James Cook

Denne Cottage blev oprindeligt opført i England i 1755, men en Australsk rigmand fandt i 1934 ud af at huset var til salg, så han købte det og lod det fragte til Melbourne, hvor det blev genopført i dets oprindelige stil, med have og det hele. Huset mindede lidt om den byggestil vi kender i dag, det største rum var køkkenet, derud over var der et par soverum og et skrive værelse.
James Cook Cottage











Her bor Batman













Eureka Tower
Med et pitstop undervejs krydsede vi igen floden, denne gang for at besøge Eureka Tower, nærmere bestemt på 88. etage hvor der var et udsigts punkt, herfra kunne man virkelig se at Melbourne er en stor by. Der var rigtig god sigtbarhed der oppe, så vi kunne ud over hele Melbourne og omegn.



Udsigten fra 88. sal

Efter en lidt sen frokost endte vi på den franske cafe vi besøgte lørdag, her er både god kaffe og ikke mindst gratis internet adgang, så vi kan på noget lagt ud i bloggen.

Selvom det var en lettere skyet dag, så var solen der det meste af tiden og igen var temperaturen oppe på 26 grader, og det kalder de efterår hernede!

Melbourne 20. April 2010.

Det var blevet hverdag i Melbourne, det kunne klart ses på antallet af mennesker og biler i gaden denne morgen. Vores første mål for dagen var igen Queen Victoria Market, ikke så meget for at handle men mere for stemningen, som omgav selve markedet. Der var klart færre mennesker denne mandag morgen end hvad vi så lørdag. Det var mest turister som os selv, og ikke så mange lokale. Sjovt nok havde det fået indflydelse på priserne, t-shirt som lørdag kostede $5, var nu sat op til $8,

Melbournes gamle fængsel var vores næste mål, fængslet var bygget i starten af det 18. århundrede og havde været hjemsted for nogen af de værste forbrydere, i Australiens ungdom. De fleste endte også deres dage der, enten via for tidlig naturlig død eller ved at de blev henrettet. Cellernes størrelse fik vores drivhus til at ligne KB hallen, der var dårligt nok plads til at vende sig, og lyset kom ind gennem et lille matteret vindue i toppen af cellen.
Melboourne fængsel

Efter frokost tog vi på byrundtur, som også tog os til Dandenong et bjergområde ca. 60 km øst for Melbourne. Vi havde en utrolig underholdende chauffør, som ikke bare vidste en masse om de forskellige steder, men også havde en rigtig god humor. Dandenong ligger i regnskovsområde, så udover at være meget frodigt og grønt også rummer et leben af fugle, insekter og krybdyr, de to sidste så vi intet til, men vi så i hundredvis af kakaduer og papegøjer.
Dandenong


Inden aftensmaden fik vi pakket vores kufferter, så vi var klar til at tage af sted tidligt næste morgen.


Mens vi bevægede os til Docklands for at spise til aften begyndte det at små dryppe, men det blev heldigvis ved drypperiet indtil vi var vel tilbage på hotellet.