søndag den 4. april 2010

Sri Lanka 4 - 15 marts 2010


Middag på stranden under stjernerne.

Vi ankom til Sri Lanka den 4. marts sent om aftenen, hvor vi blev hentet i lufthavnen og kørt til vores hotel i Negombo, en fisker landsby nord for Colombo. Hovederhvervet i byen er stadig fiskeri, selvom turisme fylder en del. Vores hotel, Jetwing Blue Oceanic, lå direkte ud til det Indiske Ocean, kun en bred sandstrand adskilte vores værelse fra det 27 grader varme vand. Vi boede 4 nætter her, hvor vi mest brugte tiden på sol- og badning.


En af de mange handler på Negombo Beach


Negombo Beach

På vores sidste eftermiddag leje vi en rickshaw, for nogle timer, som kørte os rundt i og omkring Negombo, her så vi efterdønningerne fra 2004 tsunamien, i form af knuste fiskerbåde og huse, men også et boligkompleks opført med EU midler, til genhusning af de mange fiskere som mistede deres boliger. Som sidste stop på turen besøgte vi en Spice Garden, en have hvor de groede forskellige urter, som sat sammen på den rigtige måde kunne kurere alt fra uren hud til leddegigt, rundturen i haven tog ca. 3 minutter og 20 sekunder og endte i en forretning hvor vi kunne købe alle “vidunder produkterne”, desværre for dem var vi ikke helt så dumme som vi så ud, så vi endte med at kører derfra uden at købe noget.

Rickshaw de lokale taxi'er


Kold øl på en meget varm dag, Lion beer, den lokale Sri Lankanske øl


Negombo Beach


Negombo Beach

Den 8. om morgenen kom vores chauffør Harry, og hentede os for vores 3 dages rundtur i det centrale Sri Lanka. Første stop på turen var Sigirya Rock Fortress, et fort fra det 5.århundrede, placeret på toppen af en klippe, mening var at vi skulle bestige klippen, men 2 ting afholdt os fra denne tur, den første var de 1250 trin op til toppen i 35 graders varme og det andet var en ublu pris, turister skulle betale ca. $100 pr. person, hvori mod de lokale kun skulle betale $5, så vi nøjedes med at filme klippen nedefra. Herfra forsatte vi til vores hotel, Amaya Lake i Dambulla, som lå oppe i bjergene direkte ned til en stor sø. Vores værelse var i hytte opført i ler, Eco turisme, men med alle moderne faciliteter, for hytterne var selvforsynende med varmt vand og el via solpaneler.



Budistisk Tempel


Sri Lankansk national drik, King Coconut.

Den 9. kørte videre til Kandy, den næst største by på Sri Lanka, undervejs besøgte vi et par templer, både Budister og Hinduer, samt en par fabrikker som producerede batik og en hvor de sleb ædelstene til smykke produktion. Ved ankomsten til Kandy overværede vi et Sri Lankansk musik og danseshow, før vi hen på aftenen ankom til vores hotel, Amaya Hills, som også lå oppe i bjergene.

Den 10. gik turen videre til Colombo, undervejs besøgte vi en tefabrik, hvor vi så hele processen fra de friske teblade kom ind til de blev pakket i sække klar til afskibning. Videre besøgte vi en te plantage, og fik et indblik i arbejdet med at plukke teen, så nu kan vi sige vi ved hvor teen groer.
Vi ankom til Colombo ved middagstid, hvor vi besøgte et par shopping områder inden vi spiste frokost. Colombo er som de fleste andre storbyer, trafikkaos råder og parkering er nærmest umuligt, og her hjælper det ikke at mange områder er så kaldte sikkerhedszoner, hvor selv standsning ikke er tilladt. Vores hotel, Grand Oriental Hotel, lå selvfølgelig i en sådan sikkerhedszone, så selv fotografering udenfor og fra hotellet og ud var ulovligt.


Grand Oriental Hotel, Colombo

Vi valgte trods alt sikkerheden at gå en tur rundt i området omkring hotellet, men der var ikke meget at se/købe, så efter en times tid valgte vi gå tilbage til hotellet, hvor vi tilbragte aftenen. Grand Oriental opført i kolonistil, var stort, men det så ud som om at det var nogen år siden at det havde sin storhedstid, gennemgående var hotellet ret slidt, det til trods, fastholdt de stadig 5 stjernede priser, selvom hotellet vel næppe i dag kunne få 2 stjerner.


Mount Lavinia Hotel, i bedste kolonistil.


Den 11. sluttede vores rundtur med Harry, en utrolig sympatisk og belevende guide, så hvis nogen får lyst til at rejse til Sri Lanka kan han anbefales. Vi blev kørt til Hotel Mount Lavinia, i Mount Lavinia, ca. 15 km syd for Colombo. Hotellet ligger direkte ud til det Indiske Ocean, og er opført i bedste koloni stil, men i modsætning til Grand Oriental, er hotellet meget velholdt og stilen er bevaret, i en sådan grad at man skulle tro vi var et par hundrede år tidligere i kalenderen end vi er. Med English High Tea om eftermiddagen, føler man som en engelsk Lord og Lady ved te bordet, men det er okay de kun kalder mig Sir.
















English High Tea, på Mount Lavinia Hotel.


Vi boede her på hotellet indtil mandag den 15. marts hvor vi skulle videre til Maldiverne.

1 kommentar:

  1. Hej Kenneth.
    Ja i kan være glade for at i kom afsted før tid, for luftrummet er endnu ikke åbnet op for flytrafik.
    Så ny ferien og så ses vi til lidt god vm bold når i kommer hjem
    /Per

    SvarSlet