Stranden på Club Faru.
Hvem sagde paradis?
Bare skønt!Den 15. marts klokken meget meget tidligt om morgenen, var det tid til at tage afsked med Mount Lavinia og Sri Lanka. Kl. 03:30 tjekkede vi ud fra hotellet og kørte med en af hotellets biler til lufthavnen i Colombo. Alt var fred og idyl på denne tid af morgenen, kun de sidste bar gæster slingrede deres berusede kroppe hjemad, og skraldevognene var igang med at samle affald.
Selve flyveturen til Maldiverne tog kun 1 ½ time, men på klokken var det kun en time, da Maldiverne er ½ time efter Sri Lanka. Vi havde håbet på at kunne se de fantastiske koralrev der omgiver Maldiverne fra luften, men flyvning gik en så direkte vej til Male på Maldiverne, at det ikke var muligt.
Selve lufthavnen på Maldiverne, ligner enhver anden lufthavn på en stor turist destination, med en udtagelse, alt bagage skal gennemlyses inden man får lov til at forlade lufthavnen, for uanset at Maldiverne lever udelukkende af turisme, så er det stadig et muslimsk land som ikke tillader nogen at med bringe alkoholiske drikke. Så alle flasker blev beslaglagt, dog sådan at man kunne få dem retur når man forlod Malidiverne igen, kun uåbnede vandflasker kunne medtages. Det tog selvfølgelig et stykke tid at få alle gennem denne sikkerhedskontrol, men da det er normal procedure går det relativtt smertefrit.
Ude i ankomsthallen har alle resorts deres egen lille "bod" hvor man melder sin ankomst og man får derefter anvist et sted hvor man kan vente indtil man skal videre, i vores tilfælde en lille halv time senere. Det er iøvrigt den første lufthavn vi har besøgt hvor der var flere både og vandflyvere til at transporterer gæsterne videre end taxi'er. Maldiverne består af i hundrede vis af små øer, hvor de fleste har et hotel som optager hele øen, nogle øer har flere hoteller, men langt de fleste øer er ubeboede.
Efter vores korte ventetid, kom vores kaptajn og det var tid til at gå ombord på båden der skulle sejle os til Club Faru, som var navnet på vores hotel. Selve sejlturen tog kun omkring en ½ time, over det smukkeste blå hav man kan forstille sig, man fik helt lyst til at drikke havvand bare på grund af farven. Denne morgen var vi de eneste gæster til hotellet, vi fandt senere ud af at alle andre gæster på vores hotel kom via pakkerejser, faktisk var vi de eneste gæster som selv havde booket dírekte med hotellet.
Ved ankomsten til hotellet blev vi mødt med forfriskende vaskeklude, det lyder sgu ikke som luksus men det var det, og et glas friskpresset juice. Selvom klokken kun var 09:00 kunne vi få vores værelse med det samme, tjek ind var ellers først fra kl. 14:00, så vi beklagede os selvfølgelig ikke, de tilbød endda at vi lige kunne nå at indtage morgenmad, hvis vi havde lyst. Værelset var ikke noget at skrive hjem om, så mere skal I ikke høre om det, på den anden side rejser vi ikke halvdelen af jorden rundt, til en paradis ø for at opholde os på værelset.
En tur i poolen.
Selve øen var 880 m lang og 150 m bred, på det bredeste, og vores hotel var det eneste på øen, så det første vi gjorde var at tage turen rundt til fods. Hele øen rundt var den fineste sandstrand med palmer og træer. Sandet var så fantastisk at Susanne absolut måtte have noget med hjem til Danmark, og okay det var noget af det fineste sand jeg har set, hvidt og fint som mel.
Er der nogen fisk? 
Lille haj.
Da koralrevet omkring hotellets ø lå et stykke ude, arrangerede hotellet hver dag 2 bådture ud til forskellige koralrev, hvor man kunne snorkle eller bare blive ombord og nyde solen. Jeg deltog kun i et par ture, da fandt jeg et rigtigt godt snorkle sted udfra kysten, hvor der var masser af fisk, heri blandt små baby hajer på optil 1 meters penge.
Vi havde booket hotellet all inclusive, og i forhold til andre all inclusive hoteller vi har boet på var det her klart det bedste vi har set, øl blev serveret i ølkrus og ikke i små hvide plastikbære, bare for at nævne en ting. Bufferne var også store og de skiftede alle de dage vi var der, de bar dog præg af at det var mest europæiske turister der var gæster, men hver dag var der trods alt 5-6 lokale retter at vælge imellem, ved siden af de 10 -15 europæisk retter.
Udover de gratis snorkelture arrangerede hotellet forskellige ture, og set i lyset af vores placering i midten af det indiske ocean, så forgik de alle med båd. På vores 3. dag tog vi på en tur, hvor vi først besøgte en lokal ø, uden nogen hoteller, men gadebilledet bar tydeligt præg af at vi ikke var de første turister der besøgte øen. De fleste butikker var turist præget, med alt hvad man som kvindelig turist ikke kan leve uden, også kunne vi mænd blot vente, betalke og slæbe, i den orden. Min pengepung gik selvfølgelig ikke ram forbi, så to poser og en masser $ fattigere gik turen videre til en eftersigende ubeboet ø.
Den ubeboede ø, med det sigende navn "Picnic Island", viste sig at være en ø med både restauranter og butikker, og brugt af flere turselskaber som udflugtsmål. Udover en lækker strand, så havde øen et koralrev bare nogle få meter ude i vandet. Så udover frokost blev tiden brugt på ryggen og på maven, Susanne på ryggen i solen og jeg på maven med hovedet under vandet. Efter nogle rigtigt gode timer her, var det tid til at vende næsen mod vores hotel igen.
På ryggen med r.... i vandskorpen.
De sidste dage på Club Faru, blev brugt på ren afslapning på ryggen og på maven. Vi fik iøvrigt virkelig god service på hotellet, vi havde booket og betalt for 5 dage, men da vores fly tilbage først fløj kl. 22:00 på den 6. dag, lod hotellet os beholde vores værelse indtil vi skulle med båden tilbage til lufthavnen kl. 19:00, uden at vi skulle betale ekstra.
Vores tur til Sri Lanka og Maldiverne sluttede med en dag i Sharjar, eller det var meningen, men i Colombo lufthavn gik vi på nettet og fandt ud af at Dubai kun lå 35 km fra Sharjar. Så vi bookede et hotel i Dubai, fordi vi tidligere på året havde været i Dubai, så vi følte os lidt på hjemmebane med hensyn til restauranter og hoteller.
Selve flyveturen til Maldiverne tog kun 1 ½ time, men på klokken var det kun en time, da Maldiverne er ½ time efter Sri Lanka. Vi havde håbet på at kunne se de fantastiske koralrev der omgiver Maldiverne fra luften, men flyvning gik en så direkte vej til Male på Maldiverne, at det ikke var muligt.
Selve lufthavnen på Maldiverne, ligner enhver anden lufthavn på en stor turist destination, med en udtagelse, alt bagage skal gennemlyses inden man får lov til at forlade lufthavnen, for uanset at Maldiverne lever udelukkende af turisme, så er det stadig et muslimsk land som ikke tillader nogen at med bringe alkoholiske drikke. Så alle flasker blev beslaglagt, dog sådan at man kunne få dem retur når man forlod Malidiverne igen, kun uåbnede vandflasker kunne medtages. Det tog selvfølgelig et stykke tid at få alle gennem denne sikkerhedskontrol, men da det er normal procedure går det relativtt smertefrit.
Ude i ankomsthallen har alle resorts deres egen lille "bod" hvor man melder sin ankomst og man får derefter anvist et sted hvor man kan vente indtil man skal videre, i vores tilfælde en lille halv time senere. Det er iøvrigt den første lufthavn vi har besøgt hvor der var flere både og vandflyvere til at transporterer gæsterne videre end taxi'er. Maldiverne består af i hundrede vis af små øer, hvor de fleste har et hotel som optager hele øen, nogle øer har flere hoteller, men langt de fleste øer er ubeboede.
Efter vores korte ventetid, kom vores kaptajn og det var tid til at gå ombord på båden der skulle sejle os til Club Faru, som var navnet på vores hotel. Selve sejlturen tog kun omkring en ½ time, over det smukkeste blå hav man kan forstille sig, man fik helt lyst til at drikke havvand bare på grund af farven. Denne morgen var vi de eneste gæster til hotellet, vi fandt senere ud af at alle andre gæster på vores hotel kom via pakkerejser, faktisk var vi de eneste gæster som selv havde booket dírekte med hotellet.
Ved ankomsten til hotellet blev vi mødt med forfriskende vaskeklude, det lyder sgu ikke som luksus men det var det, og et glas friskpresset juice. Selvom klokken kun var 09:00 kunne vi få vores værelse med det samme, tjek ind var ellers først fra kl. 14:00, så vi beklagede os selvfølgelig ikke, de tilbød endda at vi lige kunne nå at indtage morgenmad, hvis vi havde lyst. Værelset var ikke noget at skrive hjem om, så mere skal I ikke høre om det, på den anden side rejser vi ikke halvdelen af jorden rundt, til en paradis ø for at opholde os på værelset.
En tur i poolen.Selve øen var 880 m lang og 150 m bred, på det bredeste, og vores hotel var det eneste på øen, så det første vi gjorde var at tage turen rundt til fods. Hele øen rundt var den fineste sandstrand med palmer og træer. Sandet var så fantastisk at Susanne absolut måtte have noget med hjem til Danmark, og okay det var noget af det fineste sand jeg har set, hvidt og fint som mel.
Er der nogen fisk? 
Lille haj.Da koralrevet omkring hotellets ø lå et stykke ude, arrangerede hotellet hver dag 2 bådture ud til forskellige koralrev, hvor man kunne snorkle eller bare blive ombord og nyde solen. Jeg deltog kun i et par ture, da fandt jeg et rigtigt godt snorkle sted udfra kysten, hvor der var masser af fisk, heri blandt små baby hajer på optil 1 meters penge.
Vi havde booket hotellet all inclusive, og i forhold til andre all inclusive hoteller vi har boet på var det her klart det bedste vi har set, øl blev serveret i ølkrus og ikke i små hvide plastikbære, bare for at nævne en ting. Bufferne var også store og de skiftede alle de dage vi var der, de bar dog præg af at det var mest europæiske turister der var gæster, men hver dag var der trods alt 5-6 lokale retter at vælge imellem, ved siden af de 10 -15 europæisk retter.
Udover de gratis snorkelture arrangerede hotellet forskellige ture, og set i lyset af vores placering i midten af det indiske ocean, så forgik de alle med båd. På vores 3. dag tog vi på en tur, hvor vi først besøgte en lokal ø, uden nogen hoteller, men gadebilledet bar tydeligt præg af at vi ikke var de første turister der besøgte øen. De fleste butikker var turist præget, med alt hvad man som kvindelig turist ikke kan leve uden, også kunne vi mænd blot vente, betalke og slæbe, i den orden. Min pengepung gik selvfølgelig ikke ram forbi, så to poser og en masser $ fattigere gik turen videre til en eftersigende ubeboet ø.
Den ubeboede ø, med det sigende navn "Picnic Island", viste sig at være en ø med både restauranter og butikker, og brugt af flere turselskaber som udflugtsmål. Udover en lækker strand, så havde øen et koralrev bare nogle få meter ude i vandet. Så udover frokost blev tiden brugt på ryggen og på maven, Susanne på ryggen i solen og jeg på maven med hovedet under vandet. Efter nogle rigtigt gode timer her, var det tid til at vende næsen mod vores hotel igen.
På ryggen med r.... i vandskorpen.De sidste dage på Club Faru, blev brugt på ren afslapning på ryggen og på maven. Vi fik iøvrigt virkelig god service på hotellet, vi havde booket og betalt for 5 dage, men da vores fly tilbage først fløj kl. 22:00 på den 6. dag, lod hotellet os beholde vores værelse indtil vi skulle med båden tilbage til lufthavnen kl. 19:00, uden at vi skulle betale ekstra.
Vores tur til Sri Lanka og Maldiverne sluttede med en dag i Sharjar, eller det var meningen, men i Colombo lufthavn gik vi på nettet og fandt ud af at Dubai kun lå 35 km fra Sharjar. Så vi bookede et hotel i Dubai, fordi vi tidligere på året havde været i Dubai, så vi følte os lidt på hjemmebane med hensyn til restauranter og hoteller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar