04:45 ringede vækkeuret, uanset at vi var gået tidligt i seng aftenen før, så var det sgu ikke nogen fornøjelse at stå op. Det var dog glædeligt at det var stoppet med at regne. Hurtig morgenmad på værelset, også af sted til Southern Cross Station et par hundrede meter fra vores hotel. Vi skulle med en lufthavnsbus ikke senere end 05:45, men da vi kom til stationen var bussen kl. 05:30 endnu ikke kørt, så vi ankom i god tid til lufthavnen.
Indtjekningen gik relativt smertefrit, dog er der tilsyneladende ingen grænser for hvor små sko nogle luftfarts selskaber har. Vores to kufferter vejede til sammen 42,3 kg, det var 2.3 kg for meget, så vi måtte betale $20, for overvægten. Det var tidligt morgen for ellers havde jeg fortalte dem et par sandheder, f.eks. hvor grotesk det er at vi begge vejer 65 kg, og vi skal betale overvægt, men fyren bag os som tydeligt vejer mere end 100 kg og som medbringer 18 kg bagage ikke skal.
Flyveturen til Tasmanien tog 1 ¼ time, så vi ankom til Hobart kl. 09:00 og mens Susanne ventede på vores bagage gik jeg hen til Avis for at hente vores lejebil. Vi fik en Toyota Corolla 4 dørs, en model jeg ikke har set i Danmark, en anden ting der adskilte dig var at rattet var placeret i højre side af bilen. Det tog lidt tid at vende sig til at kører i den modsatte side af vejen, og tinges placering i bilen. De 5 første gange jeg skulle blinke, fik jeg sat viskerne i gang. Heldigvis har bilen automat gear, så jeg ikke skulle skifte gear med venstre hånd.
Vi ankom til vores hotel i Hobart, Leisure Inns Waterfront Lodge, og vi kunne få vores værelse med det samme. Så efter at have efterladt vores bagage på værelset, tog vi ind til byen, vores hotel ligger 5 km fra bymidten. Vi havde hjemmefra planlagt nogle steder vi ville se, og da Lonely Planet havde en gåtur rundt i byen som kom forbi disse steder, valgte vi at følge ruten i bogen. Det var en 3 timers gåtur med indlagt pitstop på en fiskerestaurant nede ved havnen, og for første gang i mit liv fik jeg fish and chips,
Fish and chipsdet var god oplevelse, nok fordi fisken de brugte var frisk fanget og gode tykke stykker. Inden vi kom tilbage til bilen vi havde parkeret i et P-Hus, havde vi været både på museum og kunstgalleri, samt set en del historiske bygninger.
Museum i Hobart
Hobart
HobartPå vej tilbage til hotellet fik vi shoppet nogle fornødenheder, bl.a. morgenmad da dette ikke er inkluderet på hotellet. Indkøb generelt er ret dyrt i Australien sammenlignet med DK, et toastbrød kostede $4,95 svarende til kr. 25,00, og en almindelig Australsk øl, som for øvrigt skal købes i en speciel øl og vin butik, koster $2,89 svarende til kr. 14,50, det er vel og mærke de billigste øl. Så enten tjener en australier noget mere end vi gør eller også betaler de mindre i skat.
Om aftenen tog vi en taxi til byen, nærmere bestemt Salamanca Place, som bedst kan beskrives som Hobarts Nyhavn, her er barer og restauranter af alle typer, fra små steder med take away til 5 stjernede gourmet restauranter, og selvfølgelig en masse typer midt imellem. Vi valgte en irsk pub, som udover mad og drikke hver aften har levende musik, men vi valgte efter maden at tage tilbage til hotellet, da trætheden så småt var begyndt at melde sig, efter den tidlige start på dagen.
Hobart 22. april 2010
Vi var ude af døren før kl. 09:00, vores plan var at køre til Port Arthur, ca 100 km syd for Hobart. Undervejs gjorde vi stop i Richmond, som har en af de ældste broer som stadig bliver brugt, broen er bygget i 1823 af straffefanger, som mange bygninger fra denne tid i øvrigt også er. Vi valgte at kører en omvej forbi Pirate Bay, mest på grund af navnet, ingen af vores guide bøger kunne fortælle noget om stedet, men det var en smuk bugt.
Pirat BugtenVed ankomsten til Port Arthur købte vi en billet som både gav mulighed for en guidede tur samt en sejltur ud for kysten. Vi droppede dog at deltage i den guidede tur, da det var sammen med ca. 100 andre, ikke fordi vi ar menneske sky, men det er meget svært at tage billeder af de forskellige ting og bygninger når man er i en så stor gruppe.
Port ArthurSå med vores egne guide bøger og den udleverede folder gik vi turen rundt mellem alle de historiske bygninger, mange af dem var næsten helt intakte og andre igen var totalt ødelagte og kun en aftegning af hvor fundamentet havde stået var tilbage. Vi afsluttede vores besøg med en rundtur med båd til de dødes ø, hvor alle dem der døde i Port Arthur blev begravet, fangerne i ukendte grave, og soldaterne og deres familier i grave med gravsten.
Port ArthurEfter en syntes vi selv vel fortjent frokost kørte vi tilbage til Hobart og vores hotel.
Om aftenen tog vi tilbage til Hobart by for at spise aftensmad, efter middagen kom vi i snak med et Australsk ægtepar, Gabi og Ryan, som boede i Hobart og begge var født i Tasmanien.
Hobart til Devonport 23. april 2010.
Efter at have pakket vores sager og tjekket ud, var det ellers ud på de tasmanske landeveje, vi havde en del kilometer inden vi kunne åbne vores kufferter igen i Devonport.
Det blev en noget længere dag på vejene end vi havde regnet med, selve turen var 435 km, men da de fleste veje var små veje og det meste foregik i bjergene, endte turen med at tage 6½ time. Dog havde vi flere stop undervejs, bl.a. stoppede vi ved Nelson Falls, et vandfald inde midt i regnskoven.
Nelson Falls
Plimsoll søen
Det meste af turen gik i bjergrige områder og med regnskov på alle sider, utroligt grønt. Floder og søer var talrige på hele turen op til Devonport.
På vej til DevonportVejret var ikke som de andre dage, det var mest skyet med enkelte byger og temperaturen kom ikke over 17 grader.
Vores hotel Gateway Inn DevonportDevonport var/er en lille flække by, butikkerne lukkede kl. 17:00, og derefter var det meste af byen “død”. Selvom det var fredag var det svært at se hvor man skulle gå hen for at få lidt at spise eller for den sags skyld lidt at drikke. Vi endte op på The Central, som var et kombineret spisested og bar, og efter at have spist der, må vi nok sige mest bar hvis de skal overleve. Maden var ikke noget at skrive hjem om, så……….
Devonport 24. april 2010
Der var høj sol, men ikke særligt varmt da vi kørte fra hotellet, vores plan for dagen var en tur vest på ad nordkysten, med en afstikker ind i landet til en kløft, Leven Canyon. Vejret skiftede mellem sol og regn det eneste der ikke skiftede var den konstante kraftige vind. Første stop på turen var fyrtårnet i Devonport, det lå på en pynt lidt nord for byen, vi havde regnet med at man kunne komme op i tårnet, men der var lukket og slukket. Kløften blev vores næste stop, der var en 20 min. gåtur fra p-pladsen til udsigtsplatformen, og vi var heldige med at regnen havde stoppet. Selve platformen var bygget udover kløften, med trådnet i bunden så man kunne se direkte ned i kløften 274 m, indrømmet det kildede sgu lidt i lårene da vi gik ud på platformen. Der var en utrolig udsigt, som nok ville have været endnu bedre på en klar solskins dag, til gengæld havde vi platformen for os selv, så vi kunne nyde det helt uforstyrret.
Leven CanyonGunn Plains Caves, en kæmpe grotte, var vores næste stop, desværre var indgang kun mulig på guided tur, og den næste var 1½ time fra det tidspunkt vi ankom, så der blev ingen grotte tur den dag. Turen gik så tilbage mod nordkysten, og byen Penguin, (pingvin), og byen eller nærmere deres indbyggere var besatte af pingviner. På strandpromenaden var de opstillet en kæmpe pingvin, i samme stil som andre byer opstiller statuer, og byens skraldespande var alle dekoreret med pingviner.
Pingvin byenVidere med vest kørte vi gennem Wynard og til en udsigtspunkt lidt nord for byen, med en god udsigt men på grund af den meget kraftige blæst blev det kun til et japansk foto stop, 11 sekunder. Fyrtårnet som lå et par hundrede meter derfra var også lukket, men med den vind vi havde, var vi nok blevet på jorden alligevel.
WynardBoat Harbour var vores frokost stop, ifølge planen, men det eneste spisested der havde åben, var fyldt til randen, og et ledigt bord var mindst en time ud i fremtiden. Da tålmodighed og venten ikke er min stærke side valgte vi at køre til Sisters Beach, hvor det lykkedes os at få lidt at spise.
Tilbage i Devonport gik vi på jagt efter et spisested, og midt i byen fandt vi en restaurant ved navn Dannebrog, prydet på facaden med det smukkeste flag i verden, så selvom vi normalt undgår sådanne restauranter når vi er på ferie, så var det her så fantastisk og så langt hjemmefra, at det måtte vi bare prøve. Restauranten var propfuld af gæster, og vi måtte vente 40 min. på at få et bord. Der var intet dansk over menuen, ikke at det gjorde noget, stedet var kendt for sine steaks, store steaks, der var steaks fra 250 gr. optil 800 gr. og hvis man kunne spise den store steak helt op, så kunne man få sit navn op på “the wall of fame”, endnu bedre kunne man spise 2 store steaks helt op, så var det gratis. Vi prøvede hverken en eller to store steaks, blot to almindelige som vi i øvrigt kun lige kunne spise op. Ejeren Jan Nielsen, havde enten fået Gitte Stalone syndromet eller også var det mange år siden han havde forladt DK, for hans dansk var en uforståelig blanding af engelsk og et andet sprog, okay der var meget travlt på restauranten, så vi fik kun snakket sammen i brud stykker, mellem serveringerne.
Restaurant Dannebrog i DevonportDevonport til Launceston 25. april 2010
Efter morgenmaden var det afgang fra Devonport, vores mål var Launceston ca. 100 km mod syd. Vi kørte langs med Tamar River Valley indtil vi krydsede floden via Batman Bridge, som lige var et foto stop værd.
Batman BridgeVi ankom til Launceston lige omkring kl. 11:00 og vores hotel Sandors on the Park, vi kunne få vores værelse med det samme, så efter en hurtig aflæsning af bagagen på værelset gik vi ud i byen. Vejret var perfekt for en gåtur, solskin og omkring 17 grader. Det var søndag og ANZAC dag, en australsk/new zealandsk helligdag hvor man mindes de soldater der er døde i krig, så de fleste butikker var lukkede.
LauncestonVi gik gennem byen til en kløft, Cataract Gorge, som lå lige i udkanten, vores mål var at gå langs kløften til en svævebane som kunne transportere os over på den anden side af kløften. Vi tog den første sti som gik ind langs kløften, det viste sig ca. 250 trin, 2 km op ad bakke og en masse sved senere, at vi havde taget hiker turen, og som der stod på et skilt i den anden ende kun for øvede hikere.
Hiker turen op langs kløftenGodt motioneret kom vi frem til svævebanen, som viste sig at være en to personers stole svævebane, så Susanne valgte at gå over broen i stedet. Selve turen i svævebanen tog omkring 5-10 min, kostede $12, og bød på en flot tur hen over floden. Vej tilbage foregik ad en anlagt sti, helt flad, så man skulle løbe hvis man ville have sved på panden, men vi var enige om at hiker turen var flottere, sundere J og trods alt anstrengelserne værd. Ikke at forglemme vi så vores første levende kænguru, vi har desværre set masser af døde langs vejen på vores ture.
SvævebanenTilbage i byen var der kommet lidt liv i nogle af butikkerne, så vi gik en tur gennem deres gågade og faldt ind på en cafe for en kop kaffe og en snack. På vejen tilbage til hotellet udvalgte vi os en italiensk restaurant for aftensmad.
Efter en god middag, sluttede vi aftenen af på Royal Oak Hotel, som denne aften var hjemsted ikke bare for os, men også de lokale fodbold tosser, som lige skulle have en enkelt eller fire inden de skulle hjem i seng. Så vi valgte ret hurtigt at vende næsen hjem mod hotellet.
Launceston til Hobart 26. april 2010
Efter at have afregnet på hotellet gik vores tur tilbage mod Hobart, det var en kold morgen kun 7 grader, så det var ikke så mærkeligt at vi havde frosset lidt i løbet af natten. Undervejs stoppede i byen Campbell Town med en flot bro fra 1838 og fantastisk træ skære arbejde udført direkte på træerne,
Campbell Townvidere via byen Ross med en flot gammel bro fra 1836 som er udsmykket af 2 straffefanger. Oatlands har den største samling af bygninger fra kolonitiden i landet, der er 136 bygninger der alle er fra før 1837.
OatlandsFør vi ankom til Hobart, kørte vi over Jordan River og forbi Jericho før vi lavede foto stop i byen Bagdad.
Bagdad SkoleEfter vores rundtur i mellemøsten ankom vi til vores hotel i Hobart, samme hotel vi boede på tidligere på ugen. Bagage drop på værelset og så var vi ellers i Hobart, hvor vi vindues shoppede og fik lidt frokost.
Tilbage på hotellet var det tid til vasketøj, hotellet havde både vaskemaskine og tørretumbler, så vi fik vasket igennem og alt var klart til vores videre færd på fastlandet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar